Tove Kistrup, Lejre Lokalarkiv 2006

Når ens arkiv ligger i et område, som er kendt for sine oldtidsminder og sin barokherregård, er det naturligt at overveje, om der også findes spor af renæssancen. Det gør der, f. eks. i Allerslev kirke, hvor man den dag i dag kan se inventar fra renæssancen.

Allerslev Kirke
Allerslev Kirke ligger ca. 1 km. syd for Lejre stationsby, lidt hævet over landsbyen. Allerslev Kirke var tidligere en selvstændig sognekirke under Roskilde Kapitel, men blev i 1585 annekteret til Osted. I 1673 blev kirken bortskødet til Frederik den 3s rentemester Heinrich Müller til Lejregaard, det senere Ledreborg. Senere blev kirken købt af kammerjunker Scheel Plessen til Lindholm, som i 1756 solgte den til J. L. Holstein, der indlemmede kirken i grevskabet Ledreborg. Først i 1967 overgik Allerslev kirke til selveje.

Kirken består af et romansk kor og skib fra omkring år 1200 samt to sengotiske tilbygninger: sakristiet på kirkens nordside og tårnet i vest. Den sidste tilbygning er et våbenhus fra 1870erne foran skibets syddør. Indgangen til kirken er gennem våbenhuset i kirkens sydside. I nordsiden kan man stadig se den gamle kvindeindgang, som for længst er muret til.

De romanske dele af kirken er opført af grønsandkalk og frådsten. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik omkring år 1400 krydshvælv. Tårnet som er udsædvanligt kraftigt bygget, kom til omkring år 1500. Murværket er meget levende på grund af de mange forskellige byggematerialer, som er anvendt; kridtkvadre og kampesten, iblandet partier af røde munkesten i helt uregelmæssige skifter.

Altertavlen
Vel nok det mest imponerende renæssanceindslag i Allerslev Kirke er altertavlen, der stammer fra senrenæssancen. Den er af eg og rigt dekoreret, blandt andet udstyret med de to høje felter med skriftsteder og en søjlebåren baldakin med stjernehimmel. Herunder står GLORIA IN EXCELSIS. PAX IN TERRA: Ære i det højeste og fred på jorden. Øverst under trekantsgavlen ses inskriptionen SOLI DEO GLORIA: Gud alene ære. I nederste felt kan læses, at ”Anno 1608 lod welbyrdig Peter Basse Lensmand, denne Taffle gjøre på Kirkens Bekostning”.

Tavlen er typisk reformatorisk – det skrevne bibelord i stedet for tidligere tiders billedillustrationer. I venstre felt læses: ”Jesus siger: Jeg er Vejen og Sandheden; der kommer Ingen til Faderen uden mig” (Johs. 14,6). Til højre læses: ”Dette er det evige Liv at vi kjende den sande Gud og den han udsendte Jesum Christum” (Johs.)

Alterbordet
Alterbordpanelet stammer ligeledes fra senrenæssancen. Forsidens tre arkadefelter flankeres af joniske søjler med maleri af Kristus med verdenskuglen i midterfeltet, i sidefelterne to vingede dyder (engle).

Feltet til højre, med børnene, symboliserer kærligheden og det venstre felt, med kalk og oblat, symboliserer troen. På frisen kan følgende ord fra Matthæus 5, 23 læses: ” Når du ofrer din gave på alteret og kommer du i hu, at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive på alteret og gå hen og forlig dig med din broder, og kom siden og ofre din gave”. Under gudstjenesten står der to store malmstager fra omkring 1550 på alteret.

Prædikestolen
Et andet klenodie fra renæssancen i Allerslev Kirke er prædikestolen. Den udskårne, farveprangende prædikestol stammer fra 1630. Den er udført på Brixs snedkerværksted i Roskilde.

De buttede kvindefigurer i hjørnerne symboliserer de kristne dyder (retfærdighed, tro, håb, klogskab og styrke) I de fire fags arkader ses relieffer af Gethsemane have, gravlæggelsen, opstandelsen og himmelfarten. I borter foroven og forneden er der inskriptioner med bibelcitater.

Den sekssidede lydhimmel over prædikestolen er rigt udsmykket. Den har inskriptioner, englehoveder og en due, som symbol på Helligånden. Lydhimlen og det marmorede opgangspanel er samme alder som prædikeskolen.

Stoleværket
Menigheden sidder stadig på det oprindelige stoleværk af egetræ fra omkring 1636-1645, hvilket efterhånden er en sjældenhed, nu hvor man i mange kirker har valgt at udskifte de gamle kirkestole med, hvad man i dag betragter som mere behagelige siddepladser, bænke eller stole.
De 35 gavle og fodstykker er profilerede med fantasifulde udskæringer I midten af 1800-tallet var der, ifølge synsprotokollen, i alt 19 mandfolkestole i sydsiden, i nordsiden 21 fruentimmerstole plus en til degnen..

Døbefonten
Selvom Allerslev Kirkes romantiske døbefont er ligeså gammel som kirken, er det store dåbsfad af messing fra renæssancen. Dåbsfadet, der kun ligger på døbefonten under gudstjenesten, har udhamrede afbildninger af Adam og Eva, der står på hver side af kundskabens træ. Fadet blev skænket til kirken i 1625. Giveren var en storbonde i sognet, Laurids Jensen fra Udlejre. Til hans minde opsatte hans hustru lige over koret en malet, forgyldt epitafium, som siden er fjernet.

Kilder:
Jakob H. Grønbæk: Allerslev Kirke, Udgivet af Allerslev Menighedråd, juni 2002.
www.o-a-p.dk/allerslev_kirke.htm
Trap Danmark, Bind II, 3 1960