Når solen skinner på vand og strand, så må der bades, soppes, plaskes og sejles. Det gælder i dag, og det gjaldt for 100 år siden. Graden af afklædning har skiftet, men fornøjelsen for voksne og især børn er nok ikke ændret.

Jeg er dykket ned – ikke i vand, men i arkivets billeder for at finde glade vandbilleder fra de to fjorde, der rammer den nu hedengangne Bramsnæs kommune ind.
Der er sikkert flere – og dog. Vi savner helt klart nyere billeder fra det muntre liv ved strand og fjord, så lad dette også være en opfordring til at låne Bramsnæs Arkiv billeder til affotografering!

Billede 1

Det bedste billede af børn og vand, er nok ovenstående fra Ejby, ca.1902. Det er skænket af Barbara Nielsen, der voksede op på Krabbeslund (Dejlighedsgården).
Børnene sopper, men ser også noget betuttede ud. Det var måske også lidt overvældende sådan at blive stillet op til fotografering. Man skulle stå stille i lang tid, og måske var vandet også lidt koldt?
De to små børn i strandkanten er Holger og Thyra, og deres far fisker Hans Peder Hansen står i skjorteærmer i baggrunden. Pigen i vandet der ser mod fotografen er Andrea Pedersen, der var plejebarn hos fisker Niels Hansen, der står i båden.
De to andre børn kunne godt se ud til at være bybørn, der er kommet på landet og i vandet. Drengen står med en glib – et fangstredskab man kunne stryge rejer med eller fange ål i ålegræsset. Legetøjsbåden er flot, og det samme er dukken som lille Thyra holder så krampagtigt på. Ikke uden grund. Den havde sikkert en kludekrop med træuld, og egnede sig absolut ikke til vand.
Den lille dreng, og måske også den store ude i vandet har matrosbluser på. Det var almindelig påklædning for drenge af alle sociale klasser fra 1880’erne og op i 1920’erne, uanset om de var ved vandet og legede med både, gik i skole eller kom til fotografen i byen. Prøv at kig i egne fotoalbum, der er små matroser alle vegne.
Hans Peder Hansen lejede sit hus ud til sommergæster, og havde bygget badehuset i baggrunden til deres omklædning. Så hvis den pæne dame i baggrunden skulle have tænkt sig at gå i vandet, i stedet for at vogte sine børns leg – så kunne hun benytte badehuset.
Når hun kom omklædt ud, ville hun nok også have været i matrostøj. De ældste badedragter til damer var nemlig også maritime, og med en masse stof, der dækkede alt det væsentlige. Matrosbadetøjet havde de store kraver og sløjfen på brystet fælles med drengenes matrosbluser. Men kvindernes matrosdragt havde vide ærmer og skørt – måske med vide bukser under. Der var ikke mange der lod sig fotografere i så uanstændigt et udstyr – og da slet ikke vådt!
Man kan dog se tilsvarende dragter på de fotos der blev taget i begyndelsen af 1900-tallet, når der var gymnastikopvisning. Matrosdragten blev nemlig også brugt til gymnastik, når unge piger mødtes i forsamlingshuset til fysisk udfoldelse.

Billede 2

Dette billede er fra ca.1925 udfor Langtved i Tempelkrog. Det er skænket af Ulla Olsen, og viser hendes mostre Emilie Nielsen og Anna Jensen, fætre og kusiner, Fru Karen Carlsen fra Sasserup og pigen i hvid kjole Karen Hansson.
Her er de voksne kvinder mere aktive og holder sig ikke tilbage fra at soppe. Emilie i båden viser endda sine permissioner frem. Flotte lærredsunderbenklæder med flæser ved knæene og bindebånd ved taljen.
Valdemar Jensen på toften med stagen har naturligvis matrostøj på – en sommerbluse i lærred til de korte bukser i uld, der blev båret om vinteren med lange sorte strømper til. Jo, drenge brugte livstykke til at holde strømperne oppe!

Billede 3

Næste billede er fra Roskilde Fjord, men også fra 1920’erne, og det er skænket af Anni Kruse Andersen, datter af kromanden i Gershøj i begyndelsen af 1900-tallet.
Fjorden er bred og flad-vandet her hvor der bades. Moderen sopper anstændigt, men datteren har fået ”rigtig” badedragt, der sikkert var strikket i uldgarn. Det var en sjov oplevelse når man steg op af vandet med sådan en, og man kan da også se at den er blevet noget lang i det. Dengang var det vel at mærke ikke moderne med ”hængerøv” som nu.
Pigen har også badehætte på, det var en syet pose af voksdug, med løbegang og bindebånd i kanten, måske endda med elastik. En moderne opfindelse, men kun egnet til at forhindre vandstænk i håret.

Billede 4

Billedet af lystbåde og en fiskejolle er også fra Gershøj og fra Anni Kruse Andersen. Sådanne lystbåde kan meget vel have tilhørt Roskildeborgere, der er sejlet til Gershøj, for at spise ål på Gershøj kro.
Det bedre borgerskab i købstæder ved vand som Roskilde, tog lystsejladsen til sig som en sport, man kunne udøve i sin fritid. Mange år frem var både begreber som ”fritid” og ”sejlads for sport” ukendte størrelser for de fleste der færdedes på fjordene. For dem gjaldt det om at skaffe det daglige udkomme på fjorden - fiskeren i jollen må have undret sig!

Billede 5

Så er vi kommet op i 1930’erne hvor badetøjet får sin egen mode – løsrevet fra matroser og andre maritime træk. Mor og datter har fået gummibadehætter og smarte strikkede badedragter med bælter. Endnu et billede fra Gershøj fra Anni Kruse Andersens samling.

Billede 6

Jo, mænd badede også, men det var kvinder og børn der dominerer på gamle fotos. Mænd havde andre ting at tage sig til end at pjaske i vand!
Da ferieloven i 1937 gav alle ret til ferie, fik teltpladser, sommerhuse, badehoteller og sommerpensionater et nyt liv. Og så kom mændene også for alvor i vandet.

Her er det unge mænd med trikotbadebukser med smarte sidestriber, der tilsyneladende arbejder med en badebro ud for Ejby strand. Billedet er fra 1940’erne og skænket af Jette Orloff til arkivet.

Billede 7

Sejlbådene blev overhalet af speedbåde, da den motorglade ungdom i 1950’erne og 1960’erne skulle sejle. Billedet her er skænket af Ejner Smidt, og viser igen kontrasten mellem lystsejlere og fiskere. Stranden ved Ejby er nogenlunde genkendelig med Fjordvang og nogle af de ældste huse helt nede ved vandkanten.

Billede 8


Og lad mig slutte denne lille vandgang, med Isefjorden som både badested og fiskevand.
Maleriet ovenfor er af Frants Henriques. Han og hans familie ejede Fjordvang, og her har han malet sine to halvsøskende ved fjorden lige før 1. verdenskrig. De går på ægte kunstnermaner i vandet nøgne.
Mange år senere fulgte andre deres eksempel ved naturistbadestranden Solbakken i Kyndeløse.

Foråret 2007 - Anette Tonn-Petersen - Arkivar