/
Tilbage til undervisningsoversigtDet sjoveste ved musik er jo at spille sammen! Derfor er det også afgørende for enhver strygerelev at spille sammen med andre. Erfaringen viser, at de elever, som deltager i sammenspil eller orkester er mere motiverede, holder ved længere og får et bedre socialt liv i musikskolen. Lejre Musikskole har disse to tilbud til dig, der spiller stryger:
RegnbuerneStrygersammenspil for violiner og bratscher. I bruger instrumentet og buen i små lege, hvor I lærer at holde rigtigt, ligesom I leger med rytmer og toner på basisniveau. I kommer også til at spille og synge kendte nye sange som udvikler jeres pulsfornemmelse og gehør.
Efterhånden kommer I til at spille flerstemmige stykker, og der arbejdes med klang, intonation og forskellige måder at stryge på.
I Regnbuerne får du de grundlæggende redskaber til at spille i orkester.
Lærer: Mette Vendelbo Strygekvartet
Musikskolen har to strygekvartetter med undervisning 50 min. hver uge.
Lærere:Lotte Ørtoft og Mette Vendelbo
Strygerdage
Alle strygerelever, som går til soloundervisning, får her mulighed for at spille sammen i strygeorkester. I sæson 2011-2012 ligger strygerdagene d. 26. november, d. 10. december, d. 3. marts, d. 10. marts og d. 17. marts.
Du kan også være med, selvom du lige er begyndt at spille på et strygeinstrument. Stemmerne bliver designet, så alle kan være med uanset niveau.
I orkestret vil du opdage, at det er meget nemmere at spille, når I er flere om det. Det er en helt anden oplevelse, end når du spiller med din lærer eller bare med nogle få andre elever. Og det er sjovt at møde de andre elever, som også spiller på et strygeinstrument, og måske får du nye venner i orkestret.
Desuden lærer du en hel masse ved at spille i orkester: Pulsen i musikken, sidde godt, se op på dirigenten, lytte til de andres stemmer og til sin egen og meget, meget mere.
Orkesterdagene slutter altid med en koncert.
Lærere: Mette Vendelbo og Lotte Ørtoft