|
Underviser "Regnbuerne" og i bratsch og violin.
Jeg er færdiguddannet bratschist fra musikkonservatorierne i København og Århus. Jeg havde spillet violin over ti år, da jeg forelskede mig i bratschens smukke dybere klang og bestemte mig for at gøre ”violinens storebror” til mit hovedinstrument og søge ind på konservatoriet.
Som en del af min uddannelse har jeg studeret et år på Hanns Eisler konservatoriet i Berlin og nu assisterer jeg af og til i de danske symfoniorkestre.
Siden 2005 har jeg arbejdet med musikskoleundervisning, hvor jeg har udviklet min interesse for musikpædagogik – især for Kodalys ideer (do re mi), og det betyder meget for mig at kunne videregive glæden ved at spille musik.
Jeg underviser efter Colourstrings-metoden, www.ihmo.fi/strings/sivutenglanniksi/colourstrings.htm, som er et meget børnevenligt materiale, hvor der læres noder fra starten. Jeg bruger meget tid på at opnå en korrekt grundholdning indenfor den klassiske teknik.
Colourstrings Colourstrings er navnet på en metode af finske undervisningsbøger til violin og cello, som de ungarske brødre, violinisten Géza Szilvay og cellisten Csaba Szilvay udviklede, da de flyttede til Finland i 70’erne.
Bøgerne bygger på Kodálys (1882-1967) musikpædagogiske filosofi, og er udformet således, at der bruges farver, billeder og historier til indlæring af noder fra en tidlig alder.
I systemet bruges fire farver: Grøn, rød, blå og gul, der fortæller noget om tonehøjde og hvilken streng man skal spille på. Til hver af de fire farver (strenge) er knyttet en figur: fx bjørn, far, mor og fugl (violinbogen).
Materialet er udformet sådan, at man først lærer basisrytmerne at kende. De siges på rytmesprog, så en fjerdedel hedder DA, ottendedele DIDI og halvnoden DA-A. Når man siger ordene, vil man lettere sige det rytmisk.
Sangen har en fremtrædende rolle indenfor Kodaly’s pædagogik. Ved at synge, kan man opbygge det indre gehør, dvs. et ”billede” inden i hovedet af, hvordan de noder man læser, skal lyde - ligesom man kan læse en tekst indenad.
Colourstrings-bøgerne består derfor mest af børnesange og folkemelodier, som både synges og spilles. I det danske materiale er der både kendte og mindre kendte danske børnesange. Først senere spilles komponerede stykker uden tekst.
Udover rytmesproget anvendes også en række sangbare enstavelsesord for hvert trin i skalaen: do, re, mi, fa, so, la, ti og do. Til hvert navn knytter der sig et håndtegn, som visualiserer tonen og knytter en fysisk bevægelse til spring mellem de forskellige trin i skalaen. Dette kaldes relativ solmisation.
Progressionen i Colourstrings er i begyndelsen langsommere end i de fleste andre stryger-skoler. Formålet er, at det tekniske og musikalske fundament bliver mere stabilt, og at eventuelt kommende dårlige vaner tages i opløbet. Derfor bruges der i starten meget tid på at lære at holde rigtigt, da det er afgørende for elevens tekniske niveau senere hen. Desuden er målet at eleven udvikler øret, teknikken og musikaliteten side om side.
|