Lejre Musikskole - Klik på logoet for at komme til forsiden
NyhedsbrevNyhedsbrevLinksLinks
KontaktKontaktLoginLoginSitemapSitemap
MusikskolenMediaArrangementer og koncerter
Velkommen
Sidste nyt!
Sæsonplan
Undervisningstilbud
Lærere
Praktisk information
Kontakt
Media
Arrangementer & koncerter
Vision
Fotogalleri
Links
El-guitar.jpg

El-guitar

/ Tilbage til undervisningsoversigt

Guitaren er et praktisk, let tilgængeligt og bredspektret instrument, og derfor også meget populær i både moderne musik og i musikskolen.

Sværhedsgraden er ligefrem proportionel med indsatsen, ønsket og viljen. Glæden ved instrumentet strækker sig fra Lille Peter Edderkop, spillet på én, streng til store akkordsammenhæng med dertil hørende skalaer og improvisation.

I undervisningen lægges der vægt på den enkelte elevs ønsker m.h.t. valg af sange og melodier. Med de valgte melodier som udgangspunkt og trækplaster, kommer vi omkring de lidt "tørre" og mere teoretiske sider af musikken såsom: Hvad er en takt? Hvad er en akkord? Hvornår er der omkvæd, og hvad er det? - til harmonisk opbygning, analyser af akkord kadencer, skalaer osv..

De små begyndere (3.-4. klasse)
Da guitaren er et glimrende akkompagnement instrument (i modsætning til violin, fløjte, trommer osv.) starter vi med kendte børnesange. Vi lærer at slå rytmen og synge samtidig. Vi lærer lidt om guitarens anatomi - hvordan bliver tonen højere og hvad er høje og dybe toner. Vi skal også lære at musik har en puls og hvordan man følger den. Vi lærer at tælle for 1.2.3.4 og ikke klar! Parat! Start!

Med de små har jeg erfaring for, at hold på 2-4 børn kan være en fordel både for den fælles puls og fordi man kan lære ved at se andre lære og forstå noget. Men først og fremmest skal det være sjovt med konstruktiv leg, hvor det er lysten der driver værket.

Let øvede - øvede (5.-7. klasse)
Her begynder en ny interesse for musik og musikken for andre lag en blot fælles-sang-leg og børnerim. Vi bruger tid på at lytte til musik og reflektere over de forskellige stemninger musik kan skabe. Eleverne begynder at tage stilling til hvad de kan lide og ikke lide. Guitar teknisk begynder vi her at få styr på alle de åbne akkorder, dur og mol og er godt i gang med bare akkorder. Med sange valgt i fællesskab (lærer/elev) som regel nogle af tiden hit - er målet at lære at spille en god lejerbåls guitar.

Øvede - til de skrappe (8. klasse.....)
Her er det elever, der har valgt at gøre musik til en stor del af deres liv. Og har derfor individuelle krav og forventninger til undervisningen. Vi er godt i gang med skalaer, intervaller og akkord opbygning/udvidelser. Her bliver noget af legen erstattet af flere teoretiske og motoriske øvelser, med tanken at vil man noget med sit instrument er en god teknik meget vigtig, så her lægger jeg også vægt på en fornuftig øvedisciplin.

Målet er jo selvfølgelig usynligt, men her har vi så godt fat i musikken, at man kan lære af sig selv og bevæger sig frit på hele gribebrættet og kan improvisere over diverse akkorder.

Lærere:
Stefan Moulvad, Thomas Borchersen, Hans-Jacob Christensen, Jens Hein og Kristoffer Munck Mortensen

Klik her for tilmelding

 

PrintPrint

Sidst opdateret 27-05-2011 11:34 

Lejre Kommunale Musikskole, Skolevej 12, 1., 4330 Hvalsø
E-mail: musikskolen@lejre.dk / Telefon: 46 46 25 10

Lejre Kommune