Hvis du har en mindre skorsten, som er tilsluttet enten et oliefyr, pejs, brændeovn eller lignende, er det lovpligtigt at få den undersøgt og renset mindst en gang om året. Større skorstene skal fejes mindst to gange om året. Du kan læse mere om reglerne for skorstensfejning i bekendtgørelse 1335 af 15-12-2009 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder.

Dit ildsted (brændeovn, pejs mv.) skal meddeles til kommunen, idet dette skal fremgå af din BBR-ejermedelelse.

Det er vigtigt, at reglerne for, hvornår en skorsten skal renses, overholdes. Skorstensfejeren skal undersøge om ildstedet og røgrør har mangler, og om der er brandfare. Skorstensfejeren skal også undersøge om installationerne i det hele taget er i orden.

Betaling 
Det er skorstensfejeren, der står for opkrævning af betaling efter hvert besøg. 

Klagemuligheder
Lejre Kommune er forpligtet til at påse, at ildsteder fejes og undersøges i henhold til bekendtgørelse om brandværnsforanstaltniner for skorstene og ildsteder. Er du uenig med skorstensfejeren omkring din skorstensfejning, bør du i første omgang kontakte skorstensfejermester Jørgen Thorup og få en uddybende forklaring. Hvis du efter kontakt med skorstensfejermesteren stadig ikke er enig, kan du henvende dig til Lejre Kommune. Lejre Kommune vil derefter træffe en afgørelse i sagen.

Lejre Kommune har fået ny skorstensfejermester pr. 1. januar 2008. Ny skorstensfejermester er:
Jørgen Thorup
Åsvejen 10
4330 Hvalsø
Tlf. 46 40 91 85 - mobil 23 23 26 72

Telefontid: fra kl. 7.00 – 7.30 og fra kl. 17.00 – 18.00 alle hverdage.

Skorstensfejeren arbejder efter arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 som omhandler indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.

Få mere information hos Byg & Miljø i Lejre Kommune, bygogplan@lejre.dk eller tlf. 46 46 49 00.

Læs også mere om regler for brædeovne her.

Få også gode råd og tips om fornuftig anvendelse af din brændeovn på www.fyrfornuftigt.dk.

 

Information om skorstensbrande Hvis de fyrsteder, der er tilsluttet en skorsten, er i orden, og forbrændingsforløbet er korrekt, er sodafsætningen i skorstenen minimal. Opstår der fejl i et fyringsanlæg eller betjenes anlægget forkert, kan der dannes store mængder af den såkaldte ”glanssod”, der afsættes på skorstenens indvendige side og på aftrækskanalerne i skorstenen. En hyppig årsag til dannelsen af glanssod er for ringe lufttilførsel til fyret/skorstenen. Bliver temperaturen i skorstenen, hvori der er afsat glanssod, for høj, kan glanssoden antændes, og der er således opstået en skorstensbrand. Under branden udvider glanssoden sig kraftigt, og der sker en formindskning af skorstenens frie gennemstrømningsareal (i sjældne tilfælde oplever men en helt tilstoppet skorsten). Skorstensbranden viser sig ved en kraftig opvarmning af skorstenen og udsendelse af gnister fra skorstenen. En af de almindelige årsager til ”brand” i skorstenen er også fuglereder inde i skorstenen. Derfor bør skorstenen altid efterses inden fyringssæson påbegynder og husk, at der skal være frit foran renselemme. Hvis skorstenen brænder, tilkaldes brændvæsenet via alarmcentralen på 1-1-2 Når brandvæsenet ankommer til en skorstensbrand, vil brandmandskabet først sikre, at de nedfaldne gløder og gnister ikke giver anledning til sekundære antændelser, fx i stuen eller en anden etage i huset. Gnistregnen kan normalt dæmpes ved at regulere lufttilførelsen til ildstedet. Har man oliefyr, bør dette standses, mens skorstenen brænder. Dernæst undersøges skorstenen i hele sin længde for revnedannelser, og brandvæsenet sikrer, at der ikke kan ske antændelse uden for skorstenen ved fx renselemmene m.v.. Og om nødvendigt placeres en brandmand på stedet, hvor der er risiko for brandudbredelse, indtil denne risiko er overstået. Branden i glanssoden er en ren glødebrand og kan derfor ikke slukkes med kvælende slukningsmidler. Beboerne skal ikke selv begynde at bekæmpe branden med vand, da slukningen med vand kan være farlig på grund af den kraftige udvikling af meget varm damp. Skorstenen må eventuelt udbrænde under brandvæsenets kontrol. Er skorstenen delvist tilstoppet, kan brandvæsenet skabe træk ved hjælp af en tung kugle og kæde, som trækkes op og ned i skorstenen. Under hele skorstensbranden holder brandvæsenet alle lokaler og loftrum, hvorigennem skorstenen passerer, under observation for antændelse eller røgudtræk. Endvidere foretages kontrol af etageadskillelserne omkring skorstenen. Når skorstenen næsten er udbrændt, skal den lines, d.v.s. at en stålkost med en kugle føres op og ned i skorstenen for at rive soden løs. Soden tages ud ved den nederste renselem og fjernes på samme måde som skorstensfejeren gør det, når han renser skorstenen. Da soden er varm og ofte indeholder gløder, skal den afplukkes med vand, inden den anbringes i affaldskasse eller lignende. Såfremt brandvæsenet ikke selv er i stand til at udføre rensningen af skorstenen, tilkaldes skorstensfejermesteren. Inden brandvæsenet kører fra stedet, skal man sikre sig, at der er tilladelse til fortsat afbrænding i ildstedet. Typisk giver brandvæsenet et forbud mod at benytte skorstenen, indtil skorstensfejeren har været på ekstraordinært tilsyn af skorstenen, således at evt. revner i skorstenen ikke resulterer i endnu en brand.