|
Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2007 Børn og unge skal opleve, at deres liv er værdifuldt - Børn og unges forskellighed skal respekteres, og de skal udfordres med udgangspunkt i deres styrkesider og ressourcer.
- Børn og unge skal opleve at de voksne omkring dem er nærværende, har klare mål og tydelige holdninger.
- I dagtilbud, skole, fritidsordninger og fritidsliv er der fokus på udvikling af børn og unge intellektuelt, fysisk og socialt.
- I dagtilbud, skole, fritidsordninger og fritidsliv inddrages børn og unge ved at de får opgaver, ansvar og medbestemmelse i takt med deres alder og udvikling.
- Ledere, medarbejdere og frivillige ledere og trænere praktiserer videndeling, erfaringsudveksling og kvalitetsudvikling ved at sætte fokus på det der virker (’best practice’).
- Dagtilbud, skole og fritidsordninger styrker arbejdet gennem elevplaner, pædagogiske læreplaner og evaluering.
Børn og unge med særlige behov og børn og unge med fysiske og/eller psykiske handicap udfordres med udgangspunkt i deres styrkesider og ressourcer - Børn og unge med særlige behov skal så vidt muligt – ud fra en helhedsvurdering - inkluderes i Lejre Kommunes dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Vurderingen er baseret på en konkret samlet viden om: Barnets faglige og sociale kompetencer, barnets trivsel, økonomisk bæredygtighed og familiære hensyn.
- Lejre Kommunes dagtilbud, skoler og fritidsordninger giver plads til børn og unge med særlige behov, men ikke på bekostning af kvaliteten.
Tværfagligt samarbejde skal sikre en tidlig, sammenhængende og effektiv indsats i dialog med forældrene - Lejre Kommunalbestyrelse udarbejder standarder for det tværfaglige samarbejde.
- Arbejdet med brobygning mellem dagpleje, dagtilbud, skole og fritidsordninger formaliseres.
- Der etableres beredskab for arbejdet med børn og unge i misbrugsfamilier og børn i krise.
- Frivillige ledere og trænere fra idrætsklubber og foreninger inddrages i det tværfaglige samarbejde, hvor det er relevant (i forhold til enkelte børn og unge og generelt med henblik på etablering af tilbud).
- Dagtilbud, skoler og fritidsordninger skal være af høj kvalitet
- Professionel ledelse og fagligt dygtige, engagerede og nærværende ansatte er afgørende for kvaliteten i dagtilbud, skoler og fritidsordninger.
- Lederne skal fokusere på faglig/pædagogisk ledelse og personaleledelse. Administrationen organiseres, så den kan udføres enkelt og effektivt med et forbrug af færrest mulige ressourcer. Lederne skal fremstå tydeligt, når det gælder ansvar, ledelse og ressourcestyring.
- Lejre Kommune understøtter de enkelte faggruppers kompetenceudvikling.
Ydelser, kvalitet og serviceniveau på børne- og ungeområdet skal være kendt af forældre/borgere Lejre Kommune har et højt informationsniveau og god kommunikation med forældre/borgere. Det er med til at afstemme forventninger og roller. Muligheden for dialog og selvbetjening via kommunens hjemmeside skal styrkes. Brugerbestyrelser inddrages aktivt i dialogen mellem brugere og kommunens forskellige dagtilbud, skoler og fritidsordninger.
Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 24. september 2007
Motion og trivsel Børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler/SFO oplever fysisk og psykisk velvære gennem sundhedsfremmende og forebyggende kropslig udfoldelse og aktivitet i hverdagen. Lokaler og udearealer indbyder til leg med bevægelse. Dagtilbud og skoler/SFO tilrettelægger fysiske aktiviteter, som institutionernes børn og unge kan deltage i og derved opnå et naturligt forhold til deres egen krop. Dagtilbud og SFO’er indhøster erfaringer med de fysiske aktiviteter der indgår i det pædagogiske arbejde i institutionerne. Kommunen har aktuelt én idrætsbørnehave. Det overvejes løbende at etablere flere børnehaver og SFO’er som idrætsbørnehaver og idrætsSFO’er.
Ernæring og sund kost Kommunens dagtilbud og skoler/SFO medvirker i ord og handling til at børn, unge og deres forældre får kendskab til, at sund kost og motion er afgørende for god udvikling, trivsel og indlæring. Udvalget for Børn og Ungdom ønsker at udarbejde en kostpolitik for kommunens dagtilbud og skoler/SFO.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende særlig støtte til børn og unge
Hent Børne- og ungepolitiken som pdf-fil her
|
|