|
Se oversigt over institutioner i Lejre Kommune her »
Dagtilbudsplan 2012-2020
Styrelsesvedtægt for daginstitutionerne
Styrelsesvedtægt for dagplejen
kvalitetsrapporten for dagtilbud Pasningsgaranti Lejre Kommune garanterer at alle børn i alderen fra 26 uger til de starter i skolen kan bliver optaget i kommunens dagtilbud for børn. Pasningsgarantien er gældende senest 3 måneder efter en ansøgning er modtaget i kommunens pladsanvisning. Barnet optages så vidt muligt i et dagtilbud i sit lokalområde. Lejre Kommune har 7 lokalområder, der følger skoledistrikterne: Ejby, Kirke Hyllinge, Kirke Saaby, Hvalsø, Osted, Allerslev og Gevninge.
Deltidspladser i børnehaverne Forældre til 3-6 årige børn har mulighed for at søge en deltidsplads i en børnehave til deres børn. Læs mere om deltidspladser i børnehaverne her » Ventelisteregler Børn optages i de enkelte dagtilbud således at de ældste børn optages først (der anvises pladser i dagtilbud efter børnenes fødselsdato). Et barn har dog fortrinsret til et dagtilbud, hvor barnets søskende i forvejen er optaget. Børnene optages i dagtilbud for 0 – 3 årige hvis de på optagelsestidspunktet er mellem 26 uger og 2 år og 8 måneder. Dog optages børn kun i vuggestue indtil de er 1 år og 3 måneder. Er barnet startet i dagpleje kan det ikke stå på venteliste til vuggestuer, medmindre det er et søskendebarn. Ønsket om vuggestuer vil automatisk blive slettet, når barnet er startet i dagpleje eller når barnet er 1 år og 3 måneder. Børnene optages i børnehave, hvis de på optagelsestidspunktet er mellem ca. 3 år og skolealderen.
Tidsplan over fordeling af pladser i løbet af året Nedenstående oversigt viser hvilke måneder Dagplejen og Pladsanvisningen fordeler pladserne i løbet af året.
Pladsanvisningen fordeler midt i en måned og Dagplejen sidst i en måned. | Måned | Fordeling af pladser | | Januar | Børn der har behovsdato til april måned | | Februar | Børn der har behovsdato til maj/juni måned | | Marts | | | April | Børn der har behovsdato til juli/august måned | | Maj | | | Juni | Børn der har behovsdato til september/oktober måned | | Juli | | | August | Børn der har behovsdato til november/december måned | | September | | | Oktober | Børn der har behovsdato til januar/februar måned | | November | | | December | Børn der har behovsdato til marts måned |
Eks. Har dit barn behovsdato til maj måned vil du blive kontaktet af Pladsanvisningen/Dagplejen i februar måned.
Dagplejen fordeler pladser til børn i dagpleje. Pladsanvisningen fordeler pladser til børn i vuggestuer og børnehaver.
Indmeldelse Børn til dagpleje og SFO kan blive indmeldt løbende via den digitale pladsanvisning. Børn til vuggestuer og børnehaver indmeldes den 1. eller den 16. i en måned.
Udmeldelse Udmeldelse af alle institutioner skal ske med mindst én måneds varsel til den 15. eller den sidste i en måned. Udmeldelse skal ske via den digitale pladsanvisning.
Nødpasning på daginstitutionernes lukkedage Fra og med 2011 organiseres nødpasning på daginstitutionernes lukkedage i Lejre Kommune sådan, at enkelte institutioner holder åbent og tilbyder nødpasning til børn fra et større geografisk område.
Der etableres nødpasning i op til tre institutioner, geografisk fordelt på de tre tidligere kommuner. Dog skal der være mindst 5 børn tilmeldt til nødpasning i det pågældende område, før der etableres nødpasning i området. Hvis der er 4 børn eller færre tilmeldt, vil de blive henvist til nødpasning i en institution et andet sted i kommunen. Der vil altid være mindst én institution i kommunen, der holdes åben for nødpasning.
Forældrene skal senest 3 måneder før de udmeldte lukkedage tilmelde deres barn nødpasning, hvis de har behov for det. På baggrund af forældrenes tilmeldinger, besluttes det efterfølgende, hvilke/-n institution, der holder åbent. Forældrene får besked om, hvor der holdes åbent for nødpasning senest 1 måned før lukkedagene.
De enkelte institutioner vil tage imod tilmeldinger fra forældrene.
Blanketter: Betaling for daginstituion Se daginstitutionstaksterne her »
Overflytning Børn, som er indmeldt i en børnehave, kan stå på venteliste til overflytning til et andet tilbud til samme aldersgruppe. Dog kan overflytning fra dagpleje til vuggestue for 0-3 årige kun finde sted for at sikre søskende plads i samme tilbud. Tilbydes et barn plads i dagplejen udenfor distriktet kan barnet stå til overflytning til en dagplejeplads i eget distrikt.
Børn vil få tilbudt plads i en børnehave når de er ca. 3 år. Børn med vuggestueplads i integrerede institutioner tilbydes børnehaveplads i samme institution. Et barn kan ikke forblive i vuggestue eller dagpleje efter barnet har fået tilbudt plads i børnehave. Lov om frit valg af dagtilbud over kommunegrænser Med denne lov har forældre ret til at benytte plads i andre kommuner end deres egen. Forældrene skal være opmærksomme på, at forældrebetalingen ved brug af dagtilbud i anden kommune end bopælskommunen kan være væsentlig højere, end hvis der benyttes et dagtilbud indenfor kommunens grænser. Udgiften kan variere fra kommune til kommune. Hvis I ønsker at gøre brug af et dagtilbud udenfor Lejre Kommune kan pladsanvisningen lave en beregning over forældrebetalingen.
Særlige forhold Administrationen kan i særlige tilfælde fravige ventelisteregler og regler om overflytning (fx af hensyn til børn med særlige pædagogiske og sociale behov). Administrationen kan træffe beslutning om midlertidigt at lukke ventelisten for børn, der ikke er bosiddende i kommunen, hvis det er nødvendigt for at kommunen kan opretholde sin pasningsgaranti. Yderligere oplysninger fås hos Pladsanvisningen, tlf. 46 46 46 46, e-mail: pladsanvisning@lejre.dk.
ALLE HENVENDELSER VEDR. DAGPLEJE RETTES DIREKTE TIL DAGPLEJEN: Den Kommunale Dagpleje kan kontaktes på Rådhuset i Lyndby, Lyndby Gade 19, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 46 44 38.
|