På biblioteket kan du låne en masse gode bøger. Her er et par forslag:
Lindell, Unni: Fæle Fidella og natskolen
Vil du vide noget om spøgelser? Så skal du læse om den lille fæle Fidella. Hun bor på syfabrikken sammen med andre spøgelser. Om dagen ligger hun pænt sammenfoldet på stoflageret, men om natten går hun på Sofia Skræmmevids natskole. En dag kommer hun til at gøre noget meget slemt og....
En lærerig bog om spøgelser og der kommer flere i serien!
Fra 9 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Flanagan, John: Skyggens lærling
1. Gorlans Ruiner
2. Den drændende bro
3. Det vinterfrosne land
4. Pagten med skandierne
5. Troldmanden i Nord
6. Belejringen af Macindaw
7. Clonmels konger
Will er 15 år, forældreløs, lille og spinkel. Hans højeste ønske kan han ikke få opfyldt. Han vil gerne være ridder. Han får en læreplads hos Rangeren Halt, også kaldet Skyggen, og her finder Will ud af, at en lille og spinkel dreng som ham også kan blive en stor helt. Han lærer at bevæge sig lydløst, kaste med kniv og skyde med bue og pil. Will får sin egen hest Tug, som også kan helt specielle rRanger ting. Will, Halt og flere af hans venner skal blandt andet forhindre en krig, der truer kongeriget. Den onde Morgarath og hans uhyggelige skabninger er klar til at indtage landet sammen med de vilde Skandiere.
Bare der kommer flere i denne spændende serie. Jeg er fan af Skyggen og hans lærling.
Fra 13 år.
Marie Aagaard Rehfeld, børnebibliotekar
Eken, Cecilie: Den sorte safir
1. Ørkenpigen
2. Den mørke vej
3. Neibars Oase
4. De døde bjerge
5. Dronningens gåde
I en oaseby bliver drengen Aramiel opsøgt i sin onkels smykkeforretning af ørkenpigen Sif. Hun beder om hans hjælp til at åbne en æske. Sammen finder de ud af, at æsken indholder en stor sort safir, og dette fund leder dem ud på en lang og spændende rejse, hvor alle kan være ven eller fjende.
Historien er fortalt af Aramiel.
En magisk historie. Spændende fantasy, som er let læsning.
For de 9-14 årige.
Marie Aagaard Rehfeld, børnebibliotekar
Maguire, Eden: Beautiful dead
Bog 1: Jonas
De Smukke Engle. Fire elever fra samme skole, fire uforklarlige ulykker, en livsfarlig kvæstet. Darina har mistet sin kæreste Phoenix. Død efter knivstikkeri under et slagsmål. Hun ser ham dog stadig. Han og de andre Smukke Engle har fået en chance til for at finde sandheden om deres død. Darina sætter si eget liv på spil for at hjælpe både de levende og døde.
Spændende og uhyggelig læsning
Fra 13 år.
Marie Aagaard Rehfeld, børnebibliotekar
Jensen, Marie-Louise: Mellem to have
Marianne er en pige 1880'erne. Hun er alene i England efter at have mistet sin mor. Håbet om at finde sin ukendte far får hende til at tage den lange rejse til Skagen. Vil hun til slut finde sin far?
En grum historie om et uægte barn, som rørte mig meget!
Fra 14 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Klausen, Orla: Ulvs rejse
bd. 1 Dværgland
Kunne du lide de 4 bøger om Jerko af samme forfatter, vil du helt sikkert også synes om denne nye serie.
Ulvs landsby er brændt af og hans søster er ingen steder. Han er overbevidst om, at hun er kidnappet, og han må afsted for at finde hende. Snart møder han dværgfolket og sammen med Malto begiver Ulv sig ind i fjendeland. Hans søster skal findes!
Fra 9 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Prineas, Sarah: Den magiske tyv bd. 1-
Lommetyven Conn er blevet lærling hos troldmanden Nevery, og det bliver starten på en omvæltning i hans liv. Byen Wellmet er nemlig ved at miste sin magiske kraft, og Conn indser, at han er den eneste, der kan redde byen. Men først skal han finde sin Locus Magicaligus.
Kun bd. 1 er udkommet endnu.
Conn er en charmerende og kvik dreng , som jeg glæder mig til at læse videre om.
Fra 11 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Rendtorff, Ida-Marie: Dalia Dragehvisker
bd. 1 Dragesygen
bd. 2 Magnetstenen
bd. 3 Slavelandet
bd. 4 Dødebjerget
Elsker du at læse om drager?
Så må du læse denne nye fantasyserie om Dalia, som kæmper for at redde sin elskede drage. I sin søgen efter årsagen til dragesygen kommer Dalia ud på en farefuld færd.
Fra 12 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Salmson, Jo: Folket fra Skråbjergene
Rian på 10 år og hans farfar bor langt oppe i bjergene. De sulter, og farfar må afsted til byen for at skaffe mad.
Alene sidder Rian tilbage i hytten. Kold og sulten!
Pludselig banker det på døren-
bd. 1 Den forsvundne by
Bd. 2 Sølvamuletten
bd. 3 Hertugens soldater
bd. 4 I stjælerens spor
bd. 5 Gennem drømmens rige
Fra 9 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Brox, Shane: Titania
bd.1 Djævelens træ
Guendolen og hendes lillesøster Muriel bliver lokket gennem en dør til alfernes underjordiske rige.
Alfernes dronning Titania skal bruge Guendolen i kampen mod Mørkets herskerinde. Muriel og dronningens søn bliver kidnappet og en farefuld rejse bliver planlagt for at redde dem og Dronningeriget.
Første del af en spændende fantasy!
Bd. 2 Dødens skov er udkommet og kan også lånes
Fra 9 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Pullman, Philip: Den blodrøde rubin
Vi befinder os i London i 1872. Sally på 16 år er alene og i livsfare. Grådige mennesker vil have fat i den blodrøde rubin, og de er helt sikre på, at hun har den. Skibsforlis, opium og en ond gammel dame indgår i denne utrolig spændende historie.
- Til alle jer, som elsker en god krimi –
og vi er så heldige at historien fortsætter i NORDSTJERNEN
Fra 12 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Klausen, Orla: Jerko 1-4
Drengen Jerko bliver pludselig forfulgt af kong Buhlgors ryttere. Han reddes af en gammel kone og langsomt får han svar på, hvorfor der er folk, som gør alt for at hjælpe ham.
- En farverig og spændende fortælling, som Robin Hood fans vil synes om.
Fra 9 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Bidstrup, Lise: Legenden fra Gomun: Shozin sølvhår 1-4
En spådom siger, at Shozin en dag vil redde landet Gomun fra tyrannen Rauz. Dogan har også hørt om legenden, men har jo aldrig drømt om, at det havde noget med ham at gøre. Sammen med den magiske hest kæmper Dogan for sit land og folk. Mon det lykkes for ham?
- Fuld af fantasy og spænding og ikke til at slippe.
Fra 11 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Gade, Marianne: Disa i nordlysets land,
Disa og det skjulte folk
Disas kamp
Disa har altid boet på et børnehjem, men en dag bliver hun hentet af sine forældre. Hun skal nu bo på Island og alt hvad hun har drømt om, ser ud til at gå i opfyldelse.
En dag bliver Disa sendt ud for at finde svovlranken og den kan udløse magi. Snart er det klart, at den ikke må falde i de forkerte hænder.
Der er indtil nu udkommet 3 bd. i serien, og jeg venter spændt på de næste.
Fra 10 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Ida-Marie Rendtorff: Tordenpulveret
En Fantasy- roman som du endelig må læse!
Slangegraven er den sikre død for Halvar, hvis han ikke vil give opskriften på Tordenpulver til den onde Tarelf. Hans veninde Tia begiver sig af sted på en farefuld rejse for at redde Halvar. Vil det lykkes?
Fra 10 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Carole Wilkinson : Pigen og dragen
Livet hos den ækle dragepasser er frygtelig for den lille navnløse slavepige, men gudskelov undslipper hun og den gamle drage fangenskabet. De tager af sted for at finde det magiske sted Ocean, og med sig bærer dragen en mærkelig sten. Hvad er det for en sten, og hvorfor passer dragen så godt på den?
En gribende historie om drager og en lille pige, som man bare kommer til at holde af.
Bd. 2 Den lilla drage må du endelig også læse, hvis du vil følge den lille slavepige.
Bd. 3 Dragemåne er nu også udkommet, og her får du afslutningen på den bedste fantasy, jeg har læst.
Fra 11 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Eva Ibbotson: Rejsen til Amazonas
Hvad ville du sige til at blive sendt til Brasiliens jungle for at bo hos ukendte slægtninge? Måske spændende, men for den forældreløse Maia bliver det en barsk tid, hvor også hendes liv kommer i fare.
En meget nervepirrende fortælling!
Fra 10 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Bent Jakobsen : Det blå lys
Hegntrolde er måske meget søde, men de kan virkelig være irriterende.
Det synes befolkningen i landsbyen Compton Bassett også, og nu skal der gøres noget. Kromanden sendes ud på en lang rejse for at finde den troldmand, som måske kan hjælpe.
En fantastisk historie, som går lige til hjertet, særlig når de frække trolde siger ”Booh”
Bd. 1 Det blå lys
Bd. 2 Skyggeringen
Bd. 3 Stjernedråberne
Samlet hedder serien: Striden om natkrystallerne
Fra 12 år og god til oplæsning for de yngre
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Strid, Ruben: Rakkerungen
Her er en af de nye gode fantasy-bøger. Der er tempo og spænding i historien om rakkerungen Tero, som sammen med sin mester bliver indblandet i mordkomplot og magtkampe ved hoffet. Det viser sig, at Tero kan se ind i fremtiden, og der må handles, inden byen falder i de forkerte hænder.
Fra 10 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Sareen, Manu: Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot
En rigtig sjov historie om en indisk indvandrerfamilie på Nørrebro i København.
2 brødre kommer til at sprænge deres skole i luften. De bliver forfulgt af en forbryderbande, og deres far vil på campingtur til det vilde Jylland.
Det er en herlig bog, som gør grin med alt og alle, og jeg kan kun anbefale den!
Fra 10 år. God til oplæsning fra 7 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar
Richardson, E.E.: Fanget
Er du til gys vil denne spøgelseshistorie kunne holde dig vågen om natten.
Familierne Demetrius og Wilder flytter sammen. 4 børn skal nu bo under samme tag, og det kan jo give problemer. Samtidig hjemsøges to af børnene af mareridt, og snart viser det sig, at huset skjuler en frygtelig hemmelighed.
Her får du gys for alle pengene!
Fra 10 år
Tine Bjerregaard, bibliotekar