Meningen med denne lille oversigt er at give lidt gode råd til hvordan du netop i din forening kan gå ud og søge fonde og puljer.

SE LISTE MED FONDE INDENFOR DET KULTURELLE/FORENINGSMÆSSIGE OMRÅDE HER »

Hvad er fundraising?

Fundraising er en måde at skaffe økonomisk grundlag for at nå det formål foreningen har med sit virke. Eller sagt på en anden måde: Fundraising er at skaffe midler til den opgave ens organisation har påtaget sig at udføre. Midlerne kan være penge, men det kan også være naturalier. Står man og savner en mobil scene kan det jo være at det lokale byggemarked og tømrer er med på ideen

Fundraising i et bredere perspektiv

Det er vigtigt at tænke bredt, når I overvejer, hvordan I vil finansiere jeres organisation, projekter og aktiviteter. Mange undersøger kun, om der er én offentlig pulje, som kan støtte den konkrete aktivitet, som man ønsker at iværksætte. Det er alt for snævert. Når I skal igangsætte en ny aktivitet er det vigtigt, at I allerede til at begynde med overveje flere forskellige former for finansiering og virkelig bruge jeres fantasi i afsøgningen af muligheder.

Der findes mange private fonde, ligesom det offentlige har flere forskellige puljer, der støtter drift af foreninger, nye projekter, udvikling og nytænkning.Endelig kan man skaffe sig et økonomisk fundament via samarbejdsaftaler med f.eks. virksomheder. Der er med sikkerhed en mulighed for, at I kan skaffe midler til alle jeres interessante og spændende ideer.

Planlæg foreningens fundraising

Det at skaffe et økonomiske fundament for sine gode ideer, forekommer tit uoverkommeligt. Derfor er det en god ide at lægge en plan.

På foreningens generalforsamling har I drøftet bestyrelsens forslag til aktiviteter for den kommende periode. Når I skal planlægge årets fundraising, er det være en god ide, at I begynder at danne jer et overblik over hvilke aktiviteter, I besluttede at sætte i gang, og hvilken finansiering disse aktiviteter kræver. Sørg for at de aktivitetsansvarlige eller evt. bestyrelsen lægger budget for de enkelte aktiviteter.

Hvem skal planlægge og gennemføre fundraisingen?

Det vil være en god ide at samle en gruppe mennesker i en særlig fundraisingsgruppe. Prøv at finde personer i jeres organisation, som synes fundraising er sjovt og spændende, eller personer som har kreative forslag til, hvordan I kan skaffe jer midler. Lad det ikke alene være en opgave for bestyrelsesmedlemmerne, inddrag også aktive foreningsmedlemmer.

Fundraisingsgruppens opgave er at skaffe midler til dækning af de aktiviteter foreningen gerne vil sætte i gang. Derimod er det ikke gruppens opgave at finde på aktiviteter. Den proces skal ligge forud og i et andet regi for eksempel i bestyrelsen. Det er ikke gruppens opgave at lægge budget for de enkelte projekter og aktiviteter - som beskrevet oven for er det en opgave for de projektansvarlige eller bestyrelsen. Gruppen er udelukkende en kreativ fondsstøvsuger.

Planlæg årets fundraising

En succesfuld fundraising kræver planlægning. Begynd med at skaffe jer et overblik over de projekter, som der skal skaffes finansiering til.

Overblik over puljer og fonde

De puljer og fonde, der er relevante for jeres organisation, kan have ansøgningsfrister, der er fordelt over hele året. Nogle skal I måske søge allerede året før, de kommer til udbetaling. Når jeres behov for finansiering er klarlagt skal I indhente beskrivelse af foreningens formål, af formålet med de enkelte projekter og projekternes budgetter.

Formålsbeskrivelserne skal I bruge til at finde ud af hvilke fonde og puljer, det kunne være relevant for jer at søge. Budgetterne skal I bruge til at vurdere om de pågældende fonde og puljer giver bidrag af en relevant størrelse. På denne hjemmeside er der links til adskillige fondsdatabaser. Desuden kan I gå på biblioteket og låne enten "Kraks fonde og legater" eller "Vejviser til legater og fonde" af P. Billesø. Der kan i med sikkerhed finde en fond der matcher netop jeres behov.

Kalender og arkiv

Udarbejd en kalender over jeres fundraisingsaktiviteter. Udarbejd den så den f.eks. gælder for en toårig periode. I kalenderen skriver I f.eks. tidspunkter for ansøgningsfristen for de enkelte puljer og fonde, og deadline for, hvornår I skal have ansøgningsskemaer færdige. Hvis det er muligt, så påfør navnene på de ansvarlige initiativtagere for hver opgave.

Notér ned hvilken respons I får på jeres ansøgninger. Både positiv og negativ respons. Lær både af succeserne og fiaskoerne og brug de erfaringer I får. Hvis I har fået et afslag på en ansøgning, så læs afslaget grundigt igennem og hvis I er i tvivl om begrundelsen, så kontakt afsender og spørg.

Har I modtaget støtte til foreningens arbejde fra en pulje eller et fond, vil det altid være relevant for jer at søge den pågældende fond eller pulje igen.

Husk under alle omstændigheder, at administratorer af fonde og puljer modtager ansøgninger om mange flere midler, end de har til rådighed. Hvis I får afslag, kan årsagen være en økonomisk prioritering - det behøver altså ikke at være foreningen formål eller projektets indhold fonden ikke kan støtte. Altså tab ikke modet.

Forarbejdet til en ansøgning

Når I har fundet en pulje eller et fond, I ønsker at søge midler hos, skal I nærlæse pulje- eller fondsbeskrivelsen. Det er altid en god ide at rekvirere det materiale, som hører til en given pulje.Læs så meget som muligt om fonden. Så har I alle de vigtige informationer til rådighed, og dermed kan I orientere jer om præcis hvilke aktiviteter, der ydes støtte til. Desuden er det vigtigt, at I undersøger, om I skal anvende et særligt ansøgningsskema eller ej.

Hvis I ønsker oplysninger om en fond eller pulje, kan I kontakte fondens eller puljens administrator, for at høre om der er yderligere materiale, som I kan få tilsendt. Er I fortsat i tvivl om fonden passer til det formål, I skal søge til, efter at I har læst dette materiale, kan I kontakte administrator, og drøfte dette med vedkommende. Undersøg samtidig hvilke beløbsstørrelser fonden sædvanligvis uddeler og søg så beløb, der ligger i forhold til dette niveau. Mange fonde er interesseret i at lave delfinancering, til konkrete dele af ansøgningen. Inden I som fundraisere kan udfylde ansøgningsskemaet eller skrive ansøgningen, må den projektansvarlige tænke projektet eller foreningsaktiviteten grundigt igennem og skaffe alle de oplysninger, der eventuelt mangler. Hvis der er tvivl om væsentlige spørgsmål i projektet eller aktiviteten, vil modtager af ansøgningen også blive det. Bed den projektansvarlige om at skrive essensen af aktiviteten ned på maximalt 10 linjer. Viser det sig at være svært, mangler aktiviteten måske et klart fokus. 

Skriv ansøgningen

I skal aftale hvem, der skal skrive første udkast til ansøgningen, og hvem der efterfølgende skal være med til at læse ansøgningen igennem (gerne en der selv fundraiser). Betragt det at skrive en ansøgning som en proces, og vær forberedt på at skrive den igennem flere gange, inden resultatet er tilfredsstillende.

Enhver skrivelse er fortælle en historie, der giver mening for læseren. Jeres ansøgning skal give læseren et klart og tydeligt billede af den aktivitet, I søger penge til.

Ansøgningen skal være:
- klart skrevet, med det vigtigste først
-konkret i sin beskrivelse af, hvad der sker i løbet af projektet
- en helhed uden løse ender og modstridende oplysninger
- skrevet således, at den fremhæver de dele af aktiviteten, der matcher puljen eller fondens målsætning
- dækkende, så man ikke får det indtryk, at ansøgningen skjuler relevante oplysninger

I de fleste foreningen kender man selv formålet og indholdet af foreningens arbejde så godt, at man kan komme til at glemme vigtige oplysninger, eller man kan komme til at skrive en indforstået ansøgning. I kan derfor med fordel lade en udenforstående læse jeres ansøgning, og spørge til om der er informationer, som er uforståelige eller mangler, for at man kan danne sig et billede af den aktivitet, I søger midler til.

Forslag til ansøgning

Neden for finder i en liste over hvad en god ansøgning bør indeholde. Listen er vejledende og kan bruges såfremt der ikke findes et specifikt ansøgningsskema. 

1.En overskrift, som i kort form siger, hvad ansøgningen handler om.

2.Indledning. Her beskriver I kort, hvad det er en ansøgning om.

3.Kort beskrivelse af organisationens formål. I bør ikke tage det for givet, at modtageren af ansøgningen kender jeres organisation, og ved hvad I arbejder med. Hvis organisationen har mange aktiviteter, så nævn kun de aktiviteter der er relevante for ansøgningen.

4.Projektets formål. Skriv kort hvad I vil i gang med, formål og metode. Undlad generaliseringer. Vær konkret i beskrivelsen. Hvis I har en projektbeskrivelse, så send den med som bilag. Tænk på, at det I skriver, skal give klare billeder af, hvad det er I vil hos modtageren. I skal ikke nøjes med at henvise til en vedlagt projektbeskrivelse. Den første sortering af ansøgninger foregår på baggrund af selve ansøgningen, så derfor skal I gøre jer umage med at beskrive projektet uden at skrive en roman.

5.Hvordan skal projektet realiseres? Skriv kort og konkret hvordan planlægning og afvikling af aktiviteten skal finde sted. Vedlæg f.eks. en tidsplan for projektet som bilag.

6.Budget. I skal altid udarbejde et budget. Modtager af ansøgningen skal kunne orientere sig i, hvilke udgifter projektet indebærer, og hvordan I vil anvende midlerne.

7.Samlet pris og hvad der søges om. I kan dele projektets omkostninger ud på flere ansøgninger. Det vil så være nødvendigt at angive hvilket beløb, der søges i den enkelte ansøgning. Undersøg den pågældende fonds beløbsramme og søg om et realistisk beløb. Overlad det ikke til fonden selv at beslutte beløbet, der er ingen grund til at gøre det unødigt besværligt. Det skal være så nemt for fonden som muligt. I har at gøre med travle folk, der gerne vil have det hele serveret på et sølvfad.

8.Indtægter og støtte som I modtager fra andre kilder. Vær troværdig, fortæl i ansøgningen om I har søgt eller modtaget støtte fra anden side. Det kan være en fordel at oplyse, hvis man har fået penge fra andre kilder. Nogle fonde sammenligner sig med andre, så det at have modtaget støtte fra en fond kan virke som en "blåstempling" af ens projekt i forhold til andre fonde.

9.Kontaktperson der kan udtale sig om projektet. Det er vigtigt at den person, der underskriver ansøgningen, kender projektet godt, og kan svare på de spørgsmål, som eventuelt kan blive stillet når ansøgningen behandles. Husk derfor at anføre, hvem der er kontaktperson for projektet, og hvordan man kan kontakte vedkommende for spørgsmål.

Krav om dokumentation

I skal være klar over at de fleste puljer i dag stiller krav om dokumentation. Bevillingsgivere forventer, at I som minimum kan redegøre for:

• målet med aktiviteten,
• hvordan midlerne skal anvendes, f.eks. hvilke aktiviteter skal der iværksættes og for hvem,
• hvilke metoder det vil forudsætte

Når projektet er gennemført vil bevillingsgiver forvente, at I kan beskrive om I nåede målene, og eventuelt hvad brugere, frivillige eller andre relevante aktører syntes om aktiviteterne.

Når I har fået støtte

Når I har gennemført en succesfuld fundraising og modtaget tilsagn om økonomisk støtte, så læs betingelserne for støtten grundigt igennem. Måske er der papirer, I skal udfylde og sende tilbage, før støtten kommer til udbetaling. Det kan også være at tilskudsgiver stiller krav om jævnlig rapportering eller stiller særlige krav til regnskabsaflæggelse, som I skal tage højde for i løbet af tilskudsperioden.