Spil Dansk Dagen har efterhånden udviklet sig til årets største musikbegivenhed, og i Lejre Kommune går det også i år løs med koncerter.
I Hvalsø Hallen der lagt an til et brag af en musikfest og koncert med to af tidens hotteste sangere og rappere på den danske, rap, reggae og r&b scene: Shaka Loveless & Wafande.
To bands fra Lejre Musikskole varmer op med en god gang rock.
Styregruppen bag Spil Dansk i Lejre har inviteret alle skoleelever i Lejre Kommune til koncerten. Eleverne opfordres her i samarbejde med skolernes musiklærere at øve et fællesnummer, som de skal synge inden koncerten med musikskolens band.
Shaka Loveless: (født 1984 i Aarhus) er dansk rapper og sanger. Søn af den berømte blues-sanger James Loveless. Som solist brød Shaka Loveless igennem i starten af 2012 med singlen ”Tomgang”, som har været P3’s uundgåelige. Er aktuel med singlen ”Ikke mere tid” og et debutalbum, som netop er udkommet 1.oktober.
Wafande: Pierre Jolivel Zahor bedre kendt som Wafande (født 1983) er dansk rapper og sanger. Søn af dank/fransk mor og afrikansk far. Debuterede i 2011 med singlen ”Gi’ mig et smil”. Wafande udgav sit debutalbum Du ved det i august 2011.
- Shaka Loveless & Wafande
(Bands fra Lejre Musikskole varmer op) - Hvalsø Hallerne, Skolevej 5, 4330 Hvalsø
- Torsdag d. 25. oktober
- Kl. 17.00 – 19.00
- Fri entré
 |  |
Shaka Loveless – Foto: Rolando Diaz | Wafande – Foto: fan |
Spil Dansk Dagen arrangeres for 12. gang, og sidste år satte dagen igen rekord med hele 1232 indslag i kalenderen. Nærmest alle danskere har mulighed for at deltage i et arrangement lige rundt om hjørnet, for musikken spiller overalt i landet. Samtidig kan man høre dansk produceret musik både på DR's kanaler og en lang række radiostationer.
Fakta om Spil Dansk Dagen
- Spil Dansk Dagen er dansk musiklivs årlige festdag, og i år foregår det torsdag den 25. oktober.
- Der sker noget overalt i landet: på skoler, sygehuse, spillesteder, virksomheder, biblioteker, kirker m.m.
- Det er ikke en forudsætning, at der synges på dansk eller at musikerne er danskere – blot at der er tale om musik skabt af danske komponister eller sangskrivere.
- Kunstnerne og arrangørerne er en blanding af professionelle, amatører, frivillige og lokale ildsjæle, og det er folk i alle aldre
- Koda tog i 2001 initiativ til begivenheden for at støtte op om dansk musik i al sin bredde og mangfoldighed.
- 37 af de største danske musik- og kulturorganisationer bakker op.
- Hele 27 danske kommuner indgår i samarbejde med Spil Dansk Dagen.
- Alle kan være en del af Danmarks største kor i Danmarks Fællessangen med Anne Dorte Michelsen og Stig Rossen. Der transmitteres på DR P4 kl. 11:03-11:30 den 25. oktober – direkte fra Musikteatret i Vejle.
- I 2011 deltog 195 danske skoler i fællessangen sammen med 450.000 P4 lyttere.
- Spil Dansk Dagen udvider i år med Spil Dansk Optakt (15.-24. oktober) og Spil Dansk Weekend (26.-28. oktober)
- Mere om Spil Dansk Dagen, bl.a. de nyeste arrangementer: www.spildansk.dk
Kontakt:
Yderligere oplysninger, kontakt:
Jens Hartmann, projektkoordinator Lejre Kommune
jenshartmann@email.dk
Tlf. 22 90 57 48
Ricco Victor, leder af Spil Dansk Dagen.
Direkte nummer: +45 33 30 64 45, mail: rvi@koda.dk, www.spildansk.dk. Landemærket 23-25, Postboks 2154, 1016 København K.
Anders Houmøller Thomsen, kommunikation, Spil Dansk Dagen
mobil-tlf: +45 26 44 97 50, mail: anders.houmoeller@net.telenor.dk
