Banedanmark udvider Nordvestbanen med ét spor mellem Lejre og Vipperød i perioden
2012 - 2015.
Banen krydser på strækningen i Lejre Kommune 22 dræn/rørlagte vandløb samt
4 åbne vandløb: Ledreborg Å, Kisserupløbet, Vandløb v. Bryggervej og Elverdams Å.
Arbejdet finder sted på den viste strækning (blå streg):
/upscale(false)/macro(2)/crop(false)/oversigtskort_nordvestbanen.png)
I vandsynsprotokollen beskrives, hvordan krydsningen af alle kendte dræn/rørlagte vandløb/åbne vandløb håndteres, når sporet udvides. Hvis der i forbindelse med anlægsarbejderne findes nye dræn/rørlagte vandløb, vil de blive registreret og håndteret efter samme principper.
Formålet med projektet er at sikre, at afvandingskapaciteten i alle eksisterende dræn,
rørlagte vandløb og åbne vandløb, der krydses af det nye spor, ikke forringes.
Desuden udvides de eksisterende broer over vandløbene Ledreborg Å og Kisserupløbet
med faunapassager, så mindre pattedyr og vildt kan passere under sporet.
Ved Elverdams Å etableres en tør faunapassage adskilt fra åen.
Vilkår for afledning af vand fra banearealet vil efterfølgende blive fastlagt i
kommunens tilslutnings- og udledningstilladelser, som endnu ikke er udarbejdet.
Protokollen sendes hermed i høring i fire uger i henhold til bekendtgørelse om
vandløbsregulering og -restaurering m.v. Se projektet med bilag.
Projektet kan også ses ved Byg & Miljø, Lejre Kommune, Lejrevej 15, 4320 Lejre.
Indsigelser eller bemærkninger til projektet skal senest den 31. august 2012
fremsendes til Byg & Miljø på e-mail cbm@lejre.dk eller til Lejre Kommune,
Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.