Våbenskjoldet

Våbenskjoldets tre bølger og bakker er i forlængelse af hinanden og giver en dynamisk form som illustrerer, at Lejre Kommune er i bevægelse og fremdrift mod fælles mål. Og at både vand og land er vigtige elementer i kommunen.

Vandet

Venstre halvdel af skjoldet: Figuren består af tre bueformede bølger, der illustrerer de vandområder som er karakteristiske og betydningsfulde for Lejre Kommune.
Vandområderne er Bramsnæs Bugt, Lejre Vig og Kattinge Vig. Bølgerne er hvide som udtryk for vand. Bundfarven er grøn der er udtryk for Lejre Kommunes landområde som vandområderne skærer sig ind i.

Landet

Højre halvdel af skjoldet: Figuren består af tre bueformede bakker der illustrerer det smukke morænelandskab som sætter et markant præg på Lejre Kommunes areal. De tre bakker kan også ses som tre gravhøje der ses flere steder i kommunen. Bakkerne er grønne som udtryk for land.

Brug af våbenskjoldet

COPYRIGHT © ® Kommunens våbenskjold er beskyttet jf. Straffeloven og Lov om Ophavsret.

Anvendelse af våbenskjoldet må kun ske med tilladelse fra Lejre Kommune. Dvs., at du  ikke må benytte våbenskjoldet i fx annoncer, aviser, informationsfoldere, blade, brochurer, på hjemmesider, reklameartikler og lign. uden udtrykkelig samtykke fra Lejre Kommune. Spørg om lov, inden du anvender kommunens våbenskjold. Kontakt kommunikation@lejre.dk for nærmere oplysninger.

Straffeloven § 132 (uddrag). Bestemmelser om uretmæssig brug af logo med mere - Misbrug af et kommunevåben er overtrædelse af straffeloven:

§ 132.
Med bøde straffes den, som forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter: kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner, kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge i krig, eller kendetegn eller navn for mellemstatlige organisationer.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til efterligninger af de nævnte kendetegn, dragter og betegnelser.

Rigsarkivet / Statens Arkiver har den 17. januar 2007 godkendt og registreret Lejre Kommunes våbenskjold som officielt skjold i henhold til de heraldiske foreskrifter.

Lejre Kommunes grafiske elementer og design

Herunder finder du de grafiske elementer, der indgår i Lejre Kommunes designlinie. Denne side er målrettet de trykkerier, designere og leverandører, der har en aftale med Lejre Kommune om anvendelse af kommunens logo, våbenskjold, design mv.

Til web og print

Lejre logo til web og print (rgb fil)

Lejre Kommunes officielle logo med navn og våbenskjold samlet.
RGB farve.

Lejre logo SH til web og print (rgb fil)

Grå version: Lejre 80% sort, Kommune 50% sort, våbenskjold 60% sort. RGB farve.

Til tryk

Lejre logo til tryk (eps fil)

Lejre Kommunes officielle logo med navn og våbenskjold samlet.
CMYK farve.

Lejre logo til tryk SH(eps fil)

Grå version: Lejre 80% sort, Kommune 50% sort, våbenskjold 60% sort.

Lejre logo til tryk Sort (eps fil)

Sort version: 100% sort.