Hvor skal flygtningene bo?

Flygtningene skal bo i Lejre Kommune. Vi arbejder løbende på at finde både midlertidige og permanente boliger til dem.

Midlertidige flygtningeboliger er boliger, Lejre Kommune råder over. Det kan være boliger, som er indrettet i kommunalt ejede bygninger - eller det kan være lejeboliger, som Lejre Kommune lejer af private borgere. Her kan kommunen placere flygtninge, indtil det er muligt at finde en permanent bolig til dem. Lejre Kommune kan også beslutte at flytte flygtninge, der bor i midlertidige boliger, hvis det er nødvendigt. Eksempelvis hvis en enlig flygtning får familiesammenføring, så der opstår behov for en større bolig.

Lejre Kommune placerer langt de fleste flygtninge i midlertidige boliger, fordi der ikke er ledige permanente boliger, og fordi flygtningene ikke har råd til at betale for en permanent bolig.