Hvem har ret til aktindsigt?

Enhver har ret til aktindsigt efter offentlighedsloven - fx også unge under 18 år og udlændinge, der ikke bor i landet. Gælder det din egen sag, eller er du part i en sag, dvs. direkte berørt af sagens udfald, har du krav på aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Forvaltningsloven giver en større adgang til aktindsigt end offentlighedsloven. Din sagsbehandler kan oplyse dig nærmere herom.