Arbejdet med kerneopgaverne i Lejre Kommune

Hvad er en kerneopgave? Hvilke kerneopgaver har Lejre Kommune? Og hvorfor er der så meget fokus på kerneopgaverne? Det kan du læse mere om her.

Der findes et sted, hvor vi er fælles om kerneopgaverne

Med Vores Sted har Kommunalbestyrelsen skabt en stærk fortælling om alt det, som vi har og gerne vil skabe mere af i Lejre Kommune: Natur, fællesskaber og frirum til initiativ. Mere end 1000 borgere og repræsentanter for erhvervslivet deltog i processen med at finde ind til kernen af Lejre Kommunes ”DNA” og med at identificere, hvad borgerne i kommunens 49 landsbyer værdsætter mest ved livet netop her.

Siden 2016 har Kommunalbestyrelsen arbejdet målrettet med at indtænke og udmønte Vores Sted i stort og småt – Kommunestrategi og –plan, lokalplaner, budgetaftaler, kommunikation, samabejdsrelationer, byudvikling m.v.  

Med budgetaftalen for 2017 satte Kommunalbestyrelsen et markant fokus på kerneopgaverne ud fra en erkendelse af, at Vores Sted først og fremmest skal skabe den måde vi forstår og nytænker kernevelfærden på:

”I 2017 sættes for alvor fokus på kerneopgaverne under overskriften: Der findes et sted, hvor vi er fælles om kerneopgaverne. Der er afsat 0,5 mio. kr. i budgettet til at understøtte dette og implementeringen af Vores Sted. Målet er at øge effekten af kerneopgaverne, så borgerne får lidt mere for deres skattekroner og herigennem sikre bæredygtig velfærd også fremover” (Lejre Kommunes Budgetaftale 2017-20).

Hvad er en kerneopgave?

Kerneopgaverne er den værdi, Lejre Kommune skaber for og sammen med borgerne og virksomhederne. Der er tre vigtige kendetegn ved kerneopgaverne:

  1. Kerneopgaven skaber retning ved at udtrykke et klart formål, altså en ønsket effekt. Kerneopgaven er ikke de offentligt ansattes arbejdsopgaver – men skal forstås som overordnede formål, der sætter retning for hele den administrative og politiske organisation. 

  2. Flere fagligheder bidrager til at realisere formålet og skabe effekten. Det centrale her er, at der er en fælles forståelse af formålet, og alle, der bidrager, spejler egne arbejdsopgaver og bidrag i formålet og forudsætningerne.

  3. Borgeren og virksomheden eller lokalsamfundet er aktive bidragsydere; uden deres bidrag og egen indsats for f.eks at lære eller genoptrænes kommer der ingen eller ringere effekt.

Hvilke kerneopgaver har Lejre Kommune?

På de tre camps som Kernevelfærdsudvalget inviterede til i foråret 2017 arbejdede borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere med at finde ind til kernen i netop Lejre Kommunes kerneopgaver. Det har ført til en beskrivelse af fem kerneopgaver, som alle rummer:

  • Et klart formål – altså en ønsket effekt for bogerne og samfundet.
  • En målgruppe – altså en  overordnet præcisering af  hvem kerneopgaven ”eksisterer” for, altså skal tilføre værdi til.

Hver kerneopgave er noget i sig selv, men også del af noget større og afhængig af de andre kerneopgaver. F.eks. bidrager kerneopgaven Fællesskab & Fritid til alle de andre kerneopgaver, f.eks.  børns trivsel og læring som igen er helt afgørende for kerneopgaven Uddannelse & beskæftigelse, fordi børn og unge, som ikke trives, risikerer i højere grad at stå uden for arbejdsmarkedet, når de bliver voksne.

Bæredygtig vækst handler bl.a. om at skabe grundlag for varigt liv i de 49 landsbyer, som igen er en forudsætning for at kunne opretholde de nære børne- og idrætstilbud, som igen har betydning for børns trivsel og læring.  

Kerneopgaverne kan derfor ikke læses og forstå isoleret, men må ses i en sammenhæng. Og det er netop i sammenhængene på tværs, at borgerne og medarbejderne peger på, at der er noget at hente. At vi kan skabe bedre velfærd i betydningen større ønsket effekt for borgerne og lokalsamfundet for de samme eller færre penge.

Hvorfor så megen fokus på kerneopgaverne?

Mange kommuner arbejder i dag målrettet med at forstå og forbedre sine kerneopgaver. Fokusset er også aktuelt i Regeringens oplæg om modernisering af den offentlige sektor, f.eks. i ”Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor”.  Sammenhængsreformen, som oplægget også kaldes, handler bl.a. om, at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig sektkor, hvor medarbejderne får mere tid til deres kerneopgaver.

Grundlæggende handler det om:

  1. Borgerne først: Behovet for at ansatte i den offentlige sektor bruger deres tid på det, som skaber mest værdi for borgerne og samfundet, og ikke på alt muligt andet. F.eks. når en kommune som udgangspunkt ikke må anvise en kugledyne til et barn med ADHD før end alle medicinske muligheder er afprøvet. 
  1. Afbureaukratisering: ”Alt muligt andet” skal især forstås som forvaltning af regler og dokumentation, der ikke tilfører værdi for slutbrugeren og/eller måske er direkte generende. F.eks. når en medarbejder i Lejre Kommune ved en fejl giver en ældre borger 2 panodiler, hvilket er ganske uskadeligt, og alligevel skal bruge 15-20 min. på at rapportere dette som en utilsigtet hændelse; tid der går fra en anden borger. 
  1. Effektivisering: Kan man skære det overflødige helt bort eller minimere og automatisere (digitalisere) det, så skaber det mere tid til kerneopgaverne for medarbejderne, og mere tilfredse borgere. Måske skaber det også en lidt billigere offentlig sektor, men uden at det sker på bekostning af velfærden og medarbejdernes arbejdsglæde/oplevelse af et meningsfuldt job, tværtimod måske. F.eks. når Odense Kommune gennem brug af robotteknologi i administrationen skærer to tredjedele af tidsforbruget til håndtering af lægeerklæringsfakturaer og halvdelen af tidsforbruget til underretninger. 
  1. Radikal innovation og nytænkning: Der er en voksende erkendelse af behovet for helt at nytænke velfærden og kerneopgaverne – bl.a. drevet af de muligheder som digitalisering og robotteknologi giver for at udvikle nye velfærdsløsninger, som er bedre og billigere. Ordet disruption anvendes ofte i den sammenhæng. Netflix, der udkonkurrerede Blockbuster, er et eksempel på disruption. I den kommunale verden fremhæves rehabilitering – udviklet i Odense Kommune og spredt herfra til alle kommune – ofte som et eksempel på innovation. 

Alt dette kræver  indsigt i, hvad der skaber værdi for borgerne og samfundet, altså hvad kerneopgaverne er. I den offentlige sektor bidrager flere aktører til kerneopgaven (borgerne og virksomhederne, de folkevalgte og de fagprofessionelle/offentligt ansatte), men ofte har de ikke en fælles opfattelse af kerneopgaverne.

Kernevelfærdsudvalgets arbejde – herunder de tre camps hvor i alt ca. 330 borgere, ansatte, virksomheder og politikere har deltaget – er et led i at skabe en fælles opfattelse af kerneopgaverne blandt de aktører, der skaber kernevelfærden sammen.

Lejre Kommunes kerneopgaver:

  • Aktivt & selvstændigt liv
  • Bæredygtig vækst
  • Fællesskab & fritid
  • Trivsel & læring
  • Uddannelse & beskæftigelse

 

Aktivt & selvstændigt liv

Nogle mennesker har – midlertidigt eller varigt – behov for en målrettet indsats for komme sig efter et sygdomsforløb, som følge af et fysisk eller psykisk handicap, en svær livssituation eller alderdom. Nogle med sigte på at blive i eller komme i gang med uddannelse eller job. Alle med målet om et bedre liv ved at kunne klare sig selv mere og bedre.

Formålet er at støtte den enkelte i at kunne leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt. Målgruppen er børn, unge, voksne og ældre, som efter en individuel vurdering har behov for hjælp, støtte og omsorg.

Den målrettede indsats tilrettelægges individuelt og bygger på den enkeltes ressourcer og egen indsats, på samarbejde med pårørende, netværk og frivillige samt en professionel, koordineret indsats fra kommunens side.

Se mere om kerneopgavens forudsætninger og borgernes og medarbejdernes forslag til forbedringer her:

 (NB: "Aktivt & selvstændigt liv" hed på forårets camps "Målrettet støtte- et værdigt liv. Som følge af arbejdet med denne kerneopgave er navnet ændret.)

 

Bæredygtig vækst

Bosætning og erhvervsudvikling er en betingelse for, at vi kan bevare en kommune med 49 levende lokalsamfund, hvor det er godt at være – også for fremtidens generationer.

Formålet er at sikre fremtidens lokalsamfund gennem en aktiv erhvervs-, turisme-, by- og boligudvikling. Det skal ske med respekt for de unikke og stedbundne ressourcer i Lejre Kommune og i hvert eneste lokalsamfund, jf. Vores Sted. Målgruppen er alle borgere og virksomheder i Lejre Kommune.

Det er et fælles ansvar at passe godt på Lejre Kommunes ressourcer - naturen, kulturhistorien, vejene og stierne, de kommunale ejendomme m.v. og at sikre fremtidens lokalsamfund.

Se mere om kerneopgavens forudsætninger og borgernes og medarbejdernes forslag til forbedringer her:

 

Fællesskab & fritid

Lejre Kommunes borgere skaber gennem et aktivt foreningsliv, bylaug og grundejerforeninger, fællesarrangementer, nabohjælp m.v. grundlaget for levende lokalsamfund, der tiltrækker nye borgere og skaber livskvalitet for herboende. Fællesskab & fritid er på en gang en forudsætning for de øvrige kerneopgaver og en kerneopgave i sig selv.

Formålet er at skabe åbne, engagerende fællesskaber, hvor borgere kan være sammen med andre mennesker på tværs af alder, livssituation og geografi. Målgruppen er alle borgere i Lejre Kommune.

Fællesskab & fritid er et ansvar for os alle sammen.

Se mere om kerneopgavens forudsætninger og borgernes og medarbejdernes forslag til forbedringer her:

 

Trivsel & læring

Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Børn og unge i Lejre Kommune skal opleve tydelige voksne, der skaber gode rammer for læring og sikrer, at børn og unge føler sig set, hørt og anerkendt.

Formålet er, at hvert enkelt barn og ung trives og lærer så meget, som hun eller han kan – og fastholder lysten til at deltage i fællesskaber, være nysgerrig, og lære nyt hele livet. Målgruppen er alle børn og unge i Lejre Kommune.

Forældre og fagprofessionelle har et ansvar for børns og unges trivsel og læring. Børn og unge har også et medansvar, ikke alene for sig selv, men også for, at andre børn og unge har det godt.

Se mere om kerneopgavens forudsætninger og borgernes og medarbejdernes forslag til forbedringer her:

 

Uddannelse & beskæftigelse

Det er vigtigt for det enkelte menneske at kunne bidrage ved at have et arbejde, og - så vidt det overhovedet er muligt – at kunne forsørge sig selv.

Formålet er at forebygge, at nogle står uden for arbejdsfællesskaberne. Målgruppen er de borgere, som ikke er i arbejde eller uddannelse, eller som er i risiko for at droppe ud af sin uddannelse eller miste sit arbejde. Den enkelte skal støttes i selv at gøre en aktiv indsats. Støtten og opfølgningen skal være relevant og tilpasset den enkeltes livssituation og koordineret i forhold til indsatser inden for de øvrige kerneopgaver, særligt Aktivt & selvstændigt liv og Trivsel & læring.

Alle mennesker skal have mulighed for at udvikle og bruge sine evner og kompetencer.

Se mere om kerneopgavens forudsætninger og borgernes og medarbejdernes forslag til forbedringer her: