Bliv sponsor på ”Øresund Rundt” og giv de ældre vind i håret

Vil du eller din virksomhed være med til at give nogle af vores beboere på Hvalsø Ældrecenter en ekstra oplevelse med masser af frisk luft, vind i håret og gode madoplevelser på turen ”Øresund Rundt”?

Skrevet den. 2. maj 2017

Vi samler ind fra virksomheder og private, og vi er meget taknemmelige for de bidrag, vi allerede har modtaget fra et par af de lokale virksomheder i Hvalsø! Der er stadig et stykke vej til at turen er finansieret, og derfor er alle bidrag velkomne, små og store.

Turen er arrangeret af foreningen ”Cykling Uden Alder”, som tager de ældre beboere og deres frivillige cykelpiloter fra Hvalsø med i en konvoj med ældre fra andre kommuner – som sammen triller langs kyster og marker, gennem skov og by og skaber et herligt fællesskab og forhåbentlig nye venskaber. 

Turen foregår fra den 30. maj - 1.juni 2017.

Udgifterne til personalets løn betales naturligvis af Lejre Kommune og nogle af udgifterne betales af passagererne selv.

Sådan støtter du:

Hvis du eller din virksomhed gerne vil støtte cykelturen kan der indbetales et beløb til Danske Bank registreringsnummer 4319 kontonummer 0010191351 og mærke indbetalingen ”XG-30371-1”.

For yderligere information kan du kontakte frivillighedsfacilitator: Kamilla Bonderup Laursen på 24 79 01 65.