Lejre Bibliotek er midlertidigt rykket til rådhuset i Allerslev

Skrevet den. 2. juni 2017

Lejre Bibliotek på Lejre Station er ramt af skimmelsvamp og er lukket indtil videre. Mens der arbejdes på at finde en løsning på Lejre Bibliotek, bliver der nu oprettet en midlertidig biblioteksservice på rådhuset i Allerslev. Du kan fremover hente og aflevere dine materialer i rådhusets åbningstid. Du finder selvbetjeningsautomaten lige inden for hovedindgangen i rådhuset åbningstid, som er:

Mandag: 10-13
Tirsdag: 10-13
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10-18
Fredag: 10-12

Bogindkastet på Lejre Bibliotek er nu lukket og lånere, der før fik deres bøger sendt til Hvalsø eller Osted fra Lejre Bibliotek kan fremover hente dem på rådhuset i Allerslev.
I forbindelse med denne nye service går vi tilbage til normal betjent åbningstid i Osted, som er onsdag kl 14-17. Bemærk at rådhuset i Allerslev ikke holder sommerlukket, hvilket betyder, der er adgang hele sommeren.

For god ordens skyld: Det er udelukkende muligt at afhente og aflevere materialer på rådhuset, der er ingen betjening. Hvis du har brug for at kontakte biblioteket, kan du kontakte Biblioteksvagten på hverdage mellem kl. 11 og kl. 17 på telefon 46 46 16 46, eller skrive på: biblioteket@lejre.dk.

Husk at du som låner kan aflevere dine bøger på alle biblioteksafdelinger i Lejre Kommune.