Annette Trads er ny overtandlæge i Lejre kommune

Skrevet den. 31. juli 2017

Det er en erfaren og kompetent overtandlæge, der 1. august 2017 overtager ledelsen af lejres kommunale tandpleje.Annette har en lang karriere inden for den kommunale tandpleje, både hvad angår ledelse og tandpleje.

Centerchef Lone Tue Hansen glæder sig til at samarbejde med Annette. ”Jeg glæder mig over, at Lejre har tiltrukket en særdeles kompetent og erfaren leder og tandlæge. Annette har de helt rigtige kompetencer til at stå i spidsen for udviklingen af den i forvejen meget velfungerende tandpleje i Lejre,” udtaler centerchef Lone Tue Hansen.

Annette har særligt fokus på en tydelig kommunikation og inddragelse af medarbejderne og ser frem til samarbejdet med en dedikeret medarbejdergruppe, som har et højt fagligt niveau og som har opnået gode resultater i tandplejen. ”Jeg vil have stort fokus på, at alle børn får en god start i tandplejen, og på at samarbejdet med børn og forældre tager udgangspunkt i familiens ønsker. Jeg glæder mig til at arbejde med de dygtige medarbejdere i tandplejen i Lejre kommune.

Annette er 56 år og uddannet tandlæge fra Århus tandlægehøjskole i 1986. Annette har 28 års erfaring fra tre forskellige kommunale tandplejer. 

Annette er bosiddende i Holbæk sammen med sin mand og har 2 voksne børn.