Byd flygtninge velkommen i foreningslivet

Vil du være med til at byde flygtninge velkommen i foreningslivet i Lejre Kommune? Inspirationsmøde den 3. maj 2017 i Hvalsø Hallen.

Skrevet den. 20. april 2017

Det danske foreningsliv står over for en spændende opgave med nye borgere, som har lyst til at blive en del af foreningsfællesskabet. Flygtninge er ofte helt nye i denne sammenhæng og er derfor ikke altid bekendte med både de formelle og uformelle spilleregler i foreningslivet. Derfor inviterer Lejre Kommune i samarbejde med Fritidspuljen, Dansk Flygtningehjælp til inspirationsmøde, hvor I undervejs vil få viden om modtagelse af flygtninge i kommunen, kulturmøde og information om økonomisk støtte gennem Fritidspuljen. I løbet af mødet vil der også blive mulighed for, at I selv kommer på banen med erfaringer, udfordringer og idèer til god integration af nye borgere.

Tid og Sted

Mødet finder sted i Hvalsø hallen, multirum 1, den 3. maj 2017, kl. 18.00 - 20.30

Der serveres sandwich og kaffe/te til mødet.

TILMELDING sker til infr@lejre.dk senest den 27. april2017

Inspirationsmødet er arrangeret af Lejre Kommune, Center for Kultur & Fritid og Dansk Flygtningehjælp, Fritidspuljen.