Vej & Park holder prøveudkald på vintertjenesten

Tirsdag den 25. oktober 2016 holder Vej & Park i Lejre Kommune prøveudkald for alle, der skal deltage i vintertjenesten.

Skrevet den. 18. oktober 2016

Det gør vi, for at være sikre på, at alle kender deres arbejdsopgaver, og at alle maskiner virker korrekt, inden vinteren og frosten kommer. I forbindelse med prøveudkaldet vil der køre maskiner med vinterudstyr, som saltspredere, plove og koste, rundt på veje og stier. Der vil også forekomme mindre saltninger på kortere vejstrækninger, så vi kan undersøge om spredebillederne er korrekte, og om vores GPS-udstyr virker og har forbindelse til vores central.