Hvem skal have Lejre Kommunes handicappris 2016?

Skrevet den. 27. oktober 2016

På Den internationale Handicapdag lørdag den 3. december 2016 uddeles Lejre Kommunes årlige handicappris ved et arrangement i Hvalsø Aktivitetscenter, Østergade i Hvalsø.

Handicaprådet efterlyser nu kandidater til prisen.

Alle foreninger, organisationer og enkeltpersoner kan indstille kandidater. Der er ingen begrænsninger i mulige modtagere, det væsentlige er virket for handicapsagen. 

Formålet med prisen er at påskønne et ekstraordinært, godt arbejde for personer med handicap og for deres vilkår i Lejre Kommune, samt sætte fokus på arbejdet med at skabe lige vilkår for personer med handicap i Lejre Kommune.

Fristen for indstilling af kandidater er tirsdag den 1. november 2016.

Indstillingen sendes til Handicaprådet i Lejre Kommune, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø på e-mailadressen jabi@lejre.dk

Se mere om prisen og retningslinjer for indstilling af kandidater her

Vinderen af prisen i 2014, arkitekt Erik Bahn, sagde i sin takketale blandt andet:

- I Danmark kan vi lære rigtig meget af udlandet, så pengene vil min hustru og jeg bruge på en studietur til Barcelona der efter OL i 1992 har arbejdet målrettet med fysisk tilgængelighed.