Kom til inspirationsmøde om LED-belysning og varmepumper

Lejre Kommune inviterer i samarbejde med Energistyrelsens rådgivningstilbud om energibesparelser til inspirationsmøde om varmepumper og LED-belysning.

Skrevet den. 15. november 2016

Det gratis inspirationsmøde foregår mandag den 28. november fra kl. 18.30-20.30 på Bryggeriet Hornbeer, Hornsherredvej 463, 4070 Kirke Hyllinge og er åbent for alle interesserede.

På inspirationsmødet vil en erfaren energirådgiver give gode råd til, hvordan man kommer i gang med at skifte varmekilde og fortælle om, hvordan LED-lys virker og hvilket besparelsespotentiale, der ligger i at skifte til LED.

Der vil også være rådgivere fra Lejre Kommune, og mikrobryggeriet Hornbeer vil fortælle mere om deres energirenovering og vise rundt på virksomheden.

Arrangementet er primært aktuelt for de husejere, der bor udenfor kollektiv forsyning og har el- eller olieopvarmning. Men små virksomheder og butikker kan også hente god inspiration, hvis de har planer om at energirenovere.

Se programmet for inspirationsmødet her

Tilmelding skal ske til Dorthe Bach Egemose Agger på e-mail: daog@lejre.dk senest den 23. november 2016. Bemærk: Der er et begrænset antal pladser.