Elevatorrenovering på Hvalsø Station forlænget

Elevatoren på spor 1 vil være ude af drift frem til onsdag den 7. december 2016.

Skrevet den. 28. november 2016

Banedanmarks arbejde med at renovere elevatoren på spor 1 på Hvalsø Station kommer desværre til at vare længere end planlagt. Elevatoren skulle efter planen have været sat i drift i lørdag den 26. november, men under arbejdet med at renovere dørene har man fundet en fejl i elevatorens bremsesystem. Elevatoren vil derfor først være klar til brug onsdag den 7. december 2016. 

”Vi beklager forsinkelsen, som skyldes en fejl, vi først blev opmærksomme på i torsdags. Vi er straks gået i gang med at udbedre fejlen, men det betyder, at vi ikke kan nå at få elevatoren klar til drift som planlagt. Vi undskylder ulejligheden for de passagerer, som ikke er i stand til at benytte trapperne,” siger Diana Høegh-Guldberg, projektleder i Banedanmark. 

Handicappede og gangbesværede med rollator har mulighed for at få assistance via DSB’s Handicapservice. Man skal ringe mellem kl. 8.00 og kl. 18.00 på tlf. 7013 1415/tryk 6 senest 12 timer før afrejse.