Borgermøde om ny dagligvarebutik i Kirke Hyllinge

Skrevet den. 10. august 2016

Rema 1000 ønsker at åbne en ny butik i Kirke Hyllinge i området, hvor Statoil i dag ligger. Udvalget for Teknik & Miljø ønsker at få kommentarer fra byens borgere, forretningsdrivende m.fl., inden udvalget beslutter, om der skal udarbejdes lokalplan for en ny dagligvarebutik.

Du inviteres derfor til møde:

Tirsdag den 23. august kl. 19.00 i Karleby Forsamlingshus, Karlebyvej 177, 4070 Kirke Hyllinge.

På mødet vil Rema 1000 præsentere deres ønsker, og der vil være lejlighed til at drøfte, hvad det vil betyde for byen.

Venlig hilsen Udvalget for Teknik & Miljø

Luftfoto

Se luftfoto i et større format her