Trækfærgen på Skjoldungestien er nu åben igen

Trækfærgen som er etableret på Skjoldungestien ved Hesselbjerggård ved Svogerslev, er nu åben igen.

Skrevet den. 14. september 2015

Trækfærgen har desværre været lukket i nogle måneder, på grund af hærværk på privat ejendom, som formodentlig er sket som følge af færdslen med trækfærgen.

Naturstyrelsen har kompenseret ejeren for denne skade, og derfor er Trækfærgen åben igen.

Trækfærgen giver mulighed for at sejle en lille tur over Kornerup Å og tilbage på Skjoldungestien, og er en hyggelig oplevelse for familien.

Oplever du nogle problemer med trækfærgen kontakt da Lejre Kommune, ved naturmedarbejder Lærke Lundsten på mail: llun@lejre.dk eller til Roskilde Kommune ved Naturmedarbejder Nora Salling på mail: noras@roskilde.dk

God tur ud i naturen!