Nyt tilbud: Personlig kostvejledning

Lejre Kommune tilbyder nu gratis kostvejledning og individuelle samtaler om ændringer af kostvaner til Lejre-borgere i alle aldre.

Skrevet den. 26. august 2015

Med dette tilbud kan borgerne få hjælp til sundere kostvaner, hjælp til at opnå en normal vægt og hjælp til at få et bedre helbred og generelt trives bedre.

- I samtalerne kommer vi ind på borgerens livsstil i forhold til eksempelvis kost og motion, rygning, alkohol med mere. Vi giver også den enkelte borger nogle konkrete redskaber til selv at gøre noget for at styrke sit helbred og sin sundhed, fortæller forebyggende medarbejder i Lejre Kommune, Gitte Bülow.

For at modtage kommunens tilbud om kostvejledning kræver det en henvisning fra egen læge eller en af de kommunale afdelinger: Jobcentret, visitationen, rehabiliteringsteamet, træningen eller de forebyggende medarbejdere.

Vejledningerne foregår på Bøgebakken Pleje- og Sundhedscenter i Lejre.

Vil du vide mere:

Kontakt forebyggende medarbejder Gitte Bülow, tlf.: 20 88 87 77, gibu@lejre.dk

Download brochure om kostvejledning i Lejre Kommune i højre side.