Vil du være med til at sætte retningen for den nye Kultur-, Fritids- og Turismepolitik?

Lejre er fuld af liv, Lejre er fuld af gode ideer, Lejre er fuld af lidenskab. Derfor ønsker Lejre kommune at invitere dig med til startskuddet af en bevægelse, der skal skabe endnu mere liv i Lejre kommunes kultur-, fritids- og turismeliv.

Skrevet den. 2. maj 2014

Tirsdag den 13. maj kl. 19.00 - 21.30 på Sonnerupgaard Gods

Tirsdag den 13. maj mødes vi og tager de første skridt hen mod at skabe de handleplaner, der udgør den aktive del af Kultur, Fritids- og Turismepolitikken for Lejre Kommune. På mødet vil inspirationsoplæg introducere politikkens og handleplanernes 4 verdenshjørner samt processen fremover. På mødet får du ideer til, hvordan du kan lade dig inspirere af politikken og konkrete værktøjer til at arbejde med handleplanerne. Der vil desuden være mulighed for mødes og netværke med andre ildsjæle.

Tilmelding til sca@lejre.dk senest torsdag d. 8.maj