Galleri Allerslev Rådhus inviterer alle interesserede til fernisering

Torsdag d. 9 januar fra kl 16-18 på Fotoudstillingen: NATUR OPLEVELSER.

Skrevet den. 7. januar 2014

Kunstnerne bag denne dobbelt-udstilling er fotograferne Søren Langkilde Madsen og Gorm Skovsted
Fælles for de to udstillinger er kunstnernes ønske om at ville inspirere andre til at "få øje på naturen" og de håber, at de med disse visueller godbidder kan lokke folk ud for at nyde naturen på egen hånd.

Om fotograf Søren Langkilde Madsen:

Søren Langkilde Madsen har i godt 40 år oplevet verden omkring ham igennem et kamera. Hans største passion er at fastholde omgivelserne så der kommer en illustrationen og beskrivelsen af naturen ud til os som tilskuere. Søren Langkilde Madsen er håbløst og uhjælpsomt forelsket i svensk natur, i landskaber, i dyr, i fugle og i planter. Naturfoto interessen startede allerede i 1970erne og siden dengang har Søren Langkilde Madsen brugt en ikke ubetydelig mængde tid på at fange særligt fugle med sin linse og sit blik for skønhed. Søren Langkilde Madsen har udstillet i såvel Sverige som forskelige steder i Danmark. Han har desuden været et aktiv medlem af fotoklubben Negativ og er i dag medlem af Downstairs fotoklub. Lokalefotoentusiaster vil muligvis også kende Søren Langkilde Madsen fra Lejre Kulturdage, hvor han har også været dommer i Lejrefotomaraton.

Om fotograf Gorm Skovsted:

Gorm Skovsted tager typisk landskabsbilleder, hvor lys og farver giver en oplevelse og indtryk. Gorm Skovsted er en mand der ved at det gode billede tager tid. Man skal væbne sig med tålmod, for at vejrforhold, lys og landskab tager sig ud netop som han ønsker det. Derfor tager han heller ikke i lige så høj grad billeder når han haster af sted som turist. En del af billederne på denne udstilling er derfor også lokale billeder fra Lejre, hvor Gorm Skovsted ofte har været ude og besøge de samme steder flere gange for at finde det rigtige tidspunkt og den rette suveræne stemning. Men selvom man med de lokale billede ofte har god tid til at tage billederne, er der dog også et af billederne, som er taget til Lejre Fotoklubs store fotomaraton, hvor man får udleveret nogle emner, og så bare ud i "marken", og få det bedste ud af vejret og de motiver, det nu er muligt den dag. Gorm har udstillet adskillige steder lokalt her i kommunen, men hans foto er også nået ud over kommunegrænsen og til Hovedstadsområdet. Gorm Skovsted er en ildsjæl, og det er vel ikke for meget at påstå, at uden ham havde Lejre Kommune ikke huset dette kulturtilbud, idet Gorm Skovsted var i sin tid med til at danne Lejre Fotoklub og har igennem de sidste 10 år gjort sit for at udvikle den.

Udstillingen slutter 28. februar