Lær at leve med en kronisk sygdom

Gratis kursus til kronisk syge med diabetes og hjertesygdomme i Lejre Kommune.

Skrevet den. 17. februar 2014

Når du lever med en kronisk sygdom som eksempelvist diabetes, skal du ikke bare håndtere sygdommen. Du skal også håndtere de konsekvenser, sygdommen giver i dit liv. Det betyder for mange, at ens livsstil må lægges om.

For at støtte borgere med diabetes og hjertesygdomme tilbyder Lejre Kommune et gratis kursus i at lære at leve godt med sin sygdom. Kurset udbydes fremover 2 gange årligt: forår og efterår.

Kursusstart uge 10 i 2014

Det næste kursus starter i uge 10 i marts måned. Her vil du få træning og undervisning i, hvordan du kan ændre sin livsstil. Det kan hjælpe dig til at forbedre din livskvalitet, selvom du har en kronisk sygdom.

Kurset vare 10 uger, og det foregår på flere af kommunens træningscentre i lokalområdet.

Borgere med diabetes bliver vejledt i at forebygge komplikationer senere hen i livet. Ligesom borgere med hjertesygdomme får støtte til at forebygge tilbagefald.

Formål

Formålet med kurset er at give dig større kendskab til din sygdom og dens behandling. Det handler også om at give dig redskaber til at gøre hverdagen lettere, når man har diabetes eller en hjertesygdom.

Hvad der sker på kurset

På kurset vil du få råd og vejledning af fysioterapeuter, sygeplejersker, rygestoprådgiver, ergoterapeuter og en diætist. Det kan være om f.eks.:

  • Vejledning i fysisk træning
  • Rådgivning om kost
  • Hvordan du eventuelt kan vende tilbage på arbejde
  • Hvorledes du med mindre ændringer stadig kan udføre de daglige gøremål.

Der udover bliver der rig mulighed for at stille spørgsmål, udveksle erfaringer og danne netværk.

En tidligere kursusdeltager Egon Pedersen fra Øm har mange roser til kurset: "jeg var umådeligt glad for kurset. Det gav en hel bunke af gode input. Lige fra det varierede program for fysisk træning til gode råd om den daglige kost. Det var gode undervisere, for de lagde vægt på, at jeg skulle gøre så meget, jeg kunne, og ikke bare pacede mig frem hele tid".

Tilmelding

For at deltage skal du have en lægefaglig diagnose for diabetes, iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller hjerteklapopereret. Du skal have en henvisning fra enten din egen læge eller fra dit hospital.

Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte Kristina Jensen på tlf. 3078 8228 eller e-mail: krje@lejre.dk.