Sig farvel til dit oliefyr

Skrevet den. 16. marts 2021

Webinaret er optaget, og foregik den 10 marts. 

Se webinaret: Sig farvel til dit oliefyr

Til webinaret kan du få klarhed over, om en luft til vand-varmepumpe eller jordvarme er det rigtige for dig. SparEnergi vil også give gode råd til generelle energiforbedringer.

Tilskuddet gør det markant billigere at få udført energirenoveringer af helårsboliger. Samtidig har boligejere udsigt til en lavere varmeregning, og man gør en positiv forskel for vores klima ved at spare energi og dermed udlede mindre CO2. Tilskuddet er skattefrit for private boligejere.

Webinaret er en del af Vores klimaplan 2020-2050, der har været i høring i efteråret og som nu skal til politisk behandling 23. marts 2021.

”Lejre Kommunes klimaplan Vores Klimaplan 2020-2050 skal bane vejen for, at vi reducerer kommunens samlede CO2-udledning i 2030 med 70 % og bliver CO2-neutrale i 2050. Det bliver summen af store og små handlinger, som sikrer, at vi sammen når i mål. Og her spiller opvarmning af boligen en væsentlig rolle,” siger borgmester Carsten Rasmussen. Han håber, at rigtig mange borgere vil få gavn af webinaret. 

Energistyrelsens energipulje åbner op igen i slutningen af marts. Derfor har Lejre Kommune inviteret SparEnergi til endnu en aften med gode råd til isolering, nye vinder og varmepumper.