Vandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord er nu oprettet

Sekretariatskommunen Lejre Kommune har nu i samarbejde med kommunerne i oplandet oprettet vandrådet for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord.

Skrevet den. 26. april 2017

Vandrådets sammensætning

Medlemmerne af vandrådet er:
Danmarks Naturfredningsforening, v/ Gudmund Nielsen
Danmarks Sportsfiskerforbund, v/ Rune Hylby
Dansk Amatørfiskerforening, v/ Jesper Simonsen
Dansk Ornitologisk Forening, v/ Pelle Andersen- Harild
Friluftsrådet, v/ Gunnar Brüsch
Tuse Å’s Ørredsammenslutning, v/ Lars Juul Hansen
Egedal Sportsfiskerforening, v/ Tore Svendsen
Odsherred Sportsfiskerforening, v/ Jan Aggerholm
Ølsted-Frederiksværk Sportsfiskerforening, v/ Kaj Larsen
Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord, v/ Kim Jørgensen
Danske Vandløb, v/ Henrik Madsen
Landbrug og Fødevarer, v/ Per Thomasen
Gefion, v/ Niels Erik Pedersen
Nordsjællands Landboforening, v/ Andreas Höll
Landøkonomisk Selskab, v/ Johan Scheel
Havelse Ålaug, v/ Mogens Andersen
Holbæk Ålav, v/ Ole Olsen
Vandløbslaug for Værebro Å, v/ Søren Traberg Vestergaard
Gribskov Vandløbslaug, v/ Anette Slesvig
Vandløbslav for Roskilde Kommune, v/ Niels Bundgaard

Hvad er vandrådets opgave?
Ifølge bekendtgørelse om vandråd kan vandrådet rådgive kommunerne om de opgaver med vandløb, der skal udføres. Kommunerne skal inddrage vandrådet, når de skal vurdere ny afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne og udvælge vandløb, som bør undersøges for, om de er kunstige eller stærkt modificerede.