Lejre Kommune skal have ny Borgmester

Borgmester Mette Touborg har meddelt, at hun ønsker at stoppe som medlem af Kommunalbestyrelsen og borgmester for Lejre Kommune

Skrevet den. 22. september 2016

Borgmester Mette Touborg (F) meddelte her til aften, d. 22. september, at hun ønsker at stoppe som medlem af Kommunalbestyrelsen og borgmester for Lejre Kommune, da hun er blevet tilbudt og har accepteret stillingen som administrerende direktør for Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Du kan læse mere om borgmesterens beslutning og nye opgaver i Københavns Kommunes pressemeddelelse.

Ekstraordinært KB-møde

Der er indkaldt til ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde d. 28. september kl. 17:30, hvor Kommunalbestyrelsen skal mødes for at tage stilling til Mette Touborgs ønske om at træde ud af Kommunalbestyrelsen og vælge en ny borgmester for Lejre Kommune. Du finder dagsordenen til det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde her.