Lejre først i Danmark med superhurtigt Gigabredbånd

YouSee ruller superhurtigt Gigabredbånd ud til 1,4 millioner danske hjem over det næste halvandet år.

Skrevet den. 19. maj 2016

Lejre på Midtsjælland blev det første sted med fremtidens bredbånd, da YouSee onsdag lancerede forbindelsen for byens borgere. Lejre Kabelnet fik snigpremiere som pilotforsøg på 1 Gigabit bredbånd per sekund via kabel-tv-nettet.

Intet andet land har tidligere givet så mange husstande Gigabredbånd via kabel-tv-nettet på så kort tid, som YouSee i samarbejde med Huawei gør. Det er det første sted i Europa, at Gigabredbånd via kabelnettet rulles ud, og første sted i verden en så massiv udrulning over et helt land finder sted. Direktør for Teknologi og Kapacitet i TDC Group, Carsten Bryder, åbnede for det nye Gigabredbånd onsdag:

Vi åbner nu en tisporet digital motorvej til fremtiden for vores kunder i Lejre og over det næste halvandet år for halvdelen af alle danske husstande. Med Gigabredbånd sætter kun fantasien grænser og ikke hastigheden. Danskerne er derfor helt fremme i den digitale verden og klar til de mange muligheder der ligger rundt om hjørnet, f.eks. virtual reality og smart homes.

Teknologivirksomheden Huawei står for udrulningen af Gigabredbånd for YouSee i Danmark. Vice President for Delivery & Service i Huawei Danmark, Richard Zhouruisheng, siger:

Innovation er den ultimative drivkraft i Huawei, og vi er utrolig stolte af, at vi med vores teknologiske knowhow kan gå ind sammen med YouSee og sætte den nye standard for kabelnettet ved at levere en helt ny teknologi. Det er første gang i verden, at vi udruller denne teknologi på et helt kabelnet, hvilket endnu engang gør Danmark til et pionerland.

Formand for Lejre Kommunes Erhvervs- og Turismeudvalg, Grethe Nørtoft Saabye, holdt tale og indviede officielt Gigabredbånd til 900 husstande i Lejre:

Pilotprojektet med Gigabredbånd, som Lejre Kabelnet og YouSee nu tester her i Lejre, vil gøre en forskel for, at vores visioner om et godt liv på landet, med natur, nærhed og godt netværk kan blive til virkelighed. En god forbindelse til omverdenen er helt vital for, at det lokale erhvervsliv kan vokse og udvikle sig - og projektet er en vigtig brik i en lille landkommunes indsats for at holde forbindelsen til omverdenen og være et attraktivt sted af bo midt på landet, tæt på byen.

Fakta om Gigabredbånd fra YouSee

  • Du kan hente en DVD (4,7 GB) på 38 sekunder, mens du kan hente en Bluray (25 GB) på 200 sekunder
  • Du vil på ét sekund kunne hente 25 billeder i god trykkvalitet (5 mb stk.)
  • Du vil på ét sekund kunne hente 31 musiknumre i god lydkvalitet (4 mb stk.)
  • Du vil fx kunne downloade Windows 10 på 30-40 sekunder
  • Du får et netværk der øge stabiliteten markant med færre udfald
  • Du får et netværk der selv melder fejl før du opdager der er udfald på linjen 

Yderligere oplysninger

Kontakt TDC Group Communications på telefon 7020 3510