Ny pjece om Lejre Kommunes Aktivitetscentre

Mandegrupper, IT-kurser, indkøbsture, nørkleklub og kortspil. Det er blot et lille udpluk af de mange aktiviteter, som Lejre Kommunes efterlønnere og pensionister kan få glæde af i kommunens aktivitetscentre, som ligger i Lille Karleby, Lejre, Nødager, Herslev og Hvalsø.

Skrevet den. 18. juli 2016

Aktivitetscentrene har netop udgivet en ny pjece, som kort fortæller om, hvordan de enkelte aktivitetscentre er organiseret og hvilke tilbud, man kan benytte sig af. Pjecen er ikke en erstatning for det store årsprogram, de indeholder en oversigt over alle tilbuddene,  - den er snarere en appetitvækker for de borgere, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med mange muligheder.

Læs mere om aktivitetscentrene, og tøv ikke med at blive en del af fællesskaberne. Der er plads til alle, og vi garanterer, at der vil blive taget godt imod dig!