Borgermøde om flygtninge på Lindenborg Kro

Lejre Kommune inviterer til borgermøde vedr. kommunens planer om at leje Lindenborg Kro med henblik på midlertidige indkvartering af flygtninge

Skrevet den. 22. januar 2016

Det foregår tirsdag den 2. februar kl. 17.30 i Gevninge Forsamlingshus, Gevninge Bygade 1, 4000 Roskilde.

Borgmester Mette Touborg byder velkommen, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.

Vi ser frem til en god og oplysende debat.

Høring i lokalområdet

Indretning af midlertidige boliger til flygtninge på Lindenborg Kro kræver en tilladelse efter planlovens § 5u. Inden tilladelsen gives, foretages en høring i lokalområdet. Du kan se høringsmaterialet og hvem, det er sendt til, i den grønne boks i højre side af skærmen.