Regnskab viser merforbrug

Lejre Kommunes Økonomiudvalg bliver på sit møde den 9. februar præsenteret for ”Forventet Regnskab 0”, som er en tidlig vurdering af budgetsituationen i 2016.

Skrevet den. 5. februar 2016

Det forventede regnskabsresultat for 2015 viser et uventet merforbrug, som dermed også presser budgettet for 2016. Derfor har Koncerndirektionen indført et øjeblikkeligt udgiftsstop for at bremse op for udgifterne og sikre, at budgettet for 2016 bliver overholdt.

Selvom Lejre Kommunes regnskab for 2015 endnu ikke er endelig opgjort, ligger det nu fast, at der bliver et merforbrug på omkring 15 mio. kr. på de områder, hvor både mer- og mindreforbrug overføres til næste år.

I perioder med mindreforbrug er det kommet skoler, dagtilbud, plejecentre m.v. til gavn, fordi de har kunne spare penge op til de følgende år. Men i perioder med merforbrug - som nu - skal der lægges planer for at afvikle gælden.

Dertil kommer et merforbrug på omkring 10-12 mio. kr. på områder, hvor der ikke er overførselsadgang, hvilket betyder at merforbruget dækkes af kommunekassen.

Merforbruget i Lejre Kommunes forventede regnskab er særligt koncentreret om: Skoleområdet, dagtilbudsområdet, det specialiserede voksenområde samt flygtninge, hvor udgifterne for Lejre Kommune presser økonomien på tværs.

-  Et merforbrug i 2015 på ca. 2 pct. af de samlede driftsudgifter er et utilfredsstillende resultat. Fra politisk side var vi godt klar over, at der var pres på bl.a. det specialiserede socialområde, beskæftigelsesområdet samt plejecentrene, ligesom vi siden oktober har vidst, at skolerne har et større merforbrug. Men forventningen var, at der med det økonomiske beredskab etableret tidligt på året ville være nogenlunde balance i 2015, udtaler borgmester Mette Touborg.

Udgiftsstop skal bringe balance i budgettet

Lejre Kommunes koncerndirektion har besluttet at indføre et såkaldt udgiftsstop i hele organisationen med det samme for at få en hurtig opbremsning i udgifterne. Udgiftsstoppet betyder, at alle områder i Lejre Kommune skal udsætte de aktiviteter eller kontrakter, som der ikke allerede er en politisk beslutning om at indgå - og være tilbageholdende med alle udgifter i det hele taget. Udgiftstoppet gælder hele Lejre kommune - fra skoler til plejecentre, botilbud, materielgårde, idrætshaller, administrative funktioner osv. 

I den nærmeste fremtid vil de budget- og bevillingsansvarlige i organisationen sikre, at de kan overholde budget 2016. Fra februar indføres en ny økonomistyringspraksis, som skal give økonomistyringen et tiltrængt kvalitetsløft og sikre, at alle ledere - fra top-til-bund - har både det forventede fokus på at styre deres økonomi og de nødvendige redskaber til at kunne gøre det.  Og indtil videre har Koncerndirektionen indført udgiftsstop som et led i at sikre en opbremsning her og nu.

Borgmester Mette Touborg fortsætter:

-  Borgerne skal mærke udgiftsstoppet og konsekvenserne af budgetoverholdelse mindst muligt, men jeg kan ikke afvise, at det på nogle områder vil kunne mærkes. Min forventning er, at alle budgetansvarlige ledere - med fagcentercheferne og direktørerne i spidsen - starter med at bringe omkostninger ned, der ikke direkte berører borgerne og kerneopgaverne, herunder sikrer en effektiv daglig arbejdstilrettelæggelse og nærværende medarbejdere. Sygefraværet koster jo på de arbejdspladser, hvor det er meget højt, og Lejre Kommune har samlet set et alt for højt sygefravær.

-  Jamen, vil nogle sige - der må være noget helt særligt i Lejre Kommune der gør, at lederne ikke kan holde deres budgetter og at medarbejderne er meget syge. Men det er vanskeligt for mig at få øje på, hvad det skulle være.  Når vi sammenligner os med andre kommuners socioøkonomiske forhold, f.eks. borgernes indkomst og uddannelse, ligger vi i top 10. Vi bliver sammenlignet med kommuner som Hørsholm, Rudersdal og Allerød.  Når vi ser på de politisk besluttede serviceniveauer (de penge vi bruger på at drive skole, dagtilbud, plejecentre m.v.) ligger vi ikke meget højt - men heller ikke meget lavt, når vi tager højde for befolkningssammensætningen. Men det er klart, at vi politisk skal være åbne over for at se på, hvordan vi bruger pengene bedst muligt på de enkelte kernevelfærdsområder.

-  Koncerndirektionen og Hovedudvalget har de sidste par år sat et stor og fælles fokus på at udvikle arbejdsmiljøet. Den samlede Arbejdspladsvurdering, som er gennemført efteråret 2015 viser, at der er masser at arbejde med på dén front, og der bliver arbejdet med det. Jeg har i Arbejdspladsvurderingen bl.a. noteret mig, at mange medarbejdere synes, at de har for mange opgaver i forhold til den tid, de har til rådighed. Jeg tror nu ikke, svaret vil lyde meget anderledes blandt andre kommuners medarbejdere, hvis de blev spurgt, men vi skal selvfølgelig tage det alvorligt. Situationen nu - med regnskab 2015 og et ubetinget krav om budgetoverholdelse i 2016 - synes jeg er en god anledning for alle ledere til, i samarbejde med lokaludvalget, at vurdere, om der er opgaver og aktiviteter, som medarbejderne udfører i dag, som ikke er afgørende for kvaliteten i kerneopgaven. For så bør de skæres væk eller omlægges.

Jeg vil slutte at med at sige, at vi også politisk vil være parate til at tage vores del af ansvaret for at overholde budget 2016.