Ny arbejdsmetode i to kommuner: Millioner fra Helsefonden skal bryde den negative sociale arv

Med 15 mio. kroner fra Helsefonden går Helsingør og Lejre Kommuner nye veje for at skabe bedre livsvilkår for udsatte børn og unge. Sammen med Socialt Udviklingscenter SUS afprøver de to kommuner en ny arbejdsmetode, collective impact, hvor offentlige, private og frivillige sætter fælles mål og går sammen om at løse et specifikt socialt problem.

Skrevet den. 13. marts 2015

Hvis børn fra udsatte familier skal have et godt voksenliv, er der brug for en fælles, målrettet og langsigtet indsats. At bryde den negative sociale arv er en af de helt store samfundsmæssige udfordringer.

En udfordring, som har fået Helsingør og Lejre Kommuner til at gå nye veje i arbejdet med udsatte børn og unge. I de næste fire år vil de to kommuner arbejde med collective impact, en arbejdsmetode, hvor offentlige, private og frivillige aktører går sammen om at finde løsninger på en kompleks problemstilling. Helsefonden har bevilget over 15 mio. kr. til udviklingsarbejdet.

Helsefondens direktør, Hanne Jervild, siger om satsningen:

 - På trods af mange gode indsatser er det ikke lykkedes at bryde den sociale arv i Danmark. Helsefondens bestyrelse mener, at det er nødvendigt at tænke løsninger bredere og mere sammenhængende. Derfor har fonden valgt at afprøve collective impact, som er en ny arbejdsmetode i Danmark. Det er glædeligt, at Helsingør og Lejre Kommuner er parate til dette udviklingsarbejde. Det er en stor bevilling for Helsefonden, men vi tror på, at det er nødvendigt, at det er den rigtige måde at gøre det på, og at resultaterne vil kunne ses i løbet af en årrække.

Systematisk samarbejde på tværs

De to kommuner har valgt forskellige indfaldsvinkler til indsatsen. Helsingør Kommune sætter fokus på overvægt og mistrivsel hos børn, mens Lejre Kommune sætter fokus på ensomhed som symptom på mistrivsel.

- De tilgange, vi traditionelt arbejder med for at hjælpe børn og unge, der ikke trives, bærer præg af enkeltstående initiativer i børnehaven, skolen eller hjemmet. Og lad os se det i øjnene - de virker ikke godt nok. Med Helsefondens store og modige satsning får Lejre Kommune mulighed for i praksis at gå nye veje, der bygger på systematisk og forpligtende samarbejder på tværs. Hvem ved, måske ligger svaret i Klatreklubben frem for i mere af det samme i skolen?, siger Lejres borgmester Mette Touborg.

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær udtaler:

-  Vi er meget stolte af, at vi sammen med Helsefonden går nye veje for at give vores udsatte børn og unge bedre muligheder for at få et godt liv. Trods flere års arbejde med stærk faglighed hos vores medarbejdere kan vi se, at vi stadig ikke formår at bryde den negative sociale arv for rigtig mange børn. Det er ikke godt nok. Vi skal derfor gå nye veje - og her tror jeg, at vi kan få inspiration og bedre løsninger fra andre og flere samarbejdspartnere i erhvervslivet og hos de frivillige foreninger. Det samarbejde forventer jeg mig meget af, og det fortjener vores børn og unge, der har fået en tung start på livet.

Gode erfaringer med collective impact fra udlandet

Udviklingsarbejdet i de to kommuner gennemføres i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS, som bl.a. skal understøtte, at frivillige organisationer, private virksomheder og mange forskellige offentlige parter inddrages.

- Vi ser frem til at gøre nogle af de første erfaringer med collective impact i dansk sammenhæng.


Når det gælder komplekse sociale problemstillinger, er der brug for at tænke nyt - i fællesskab. Der bliver gjort mange indsatser, som isoleret set virker godt, men ofte peger indsatserne i mange forskellige retninger, siger projektchef Jørgen Anker fra SUS.

- I udlandet har man skabt imponerende resultater på socialområdet med collective impact. Erfaringer fra USA viser, at man kan opnå varige sociale forbedringer, når aktører på tværs af sektorer og områder går sammen i et forpligtende samarbejde og arbejder ud fra en fælles vision, mål og plan.

For at blive klogere på effekten af collective impact kobles der også forskning til initiativerne i Lejre og Helsingør. Forskningen skal følge udviklingen i de to kommuner i op til 12 år efter, at initiativerne sættes i gang, for at se om de medvirker til at bryde negative mønstre af social arv.