Ensomhed blandt børn og unge i Lejre Kommune

– Lad os gøre noget ved det!

Skrevet den. 18. maj 2015

I hver skoleklasse sidder der i gennemsnit 1-2 elever, der føler sig ensomme og isolerede fra fællesskabet, og et stigende antal børn og unge trives ikke og føler sig tit eller ofte ensomme.

I Lejre Kommune har vi et ønske om at forbedre trivslen og mindske følelsen af ensomhed blandt børn og unge.

Det kan vi ikke gøre alene! Vi har brug for hjælp fra Jer - både unge der kender til problemet, forældre, borgere engagererede i lokale foreninger og organisationer, erhvervsdrivende i kommunen eller noget helt tredje.

Derfor tager vi nu initiativ til at samle alle, som har lyst til at tage aktivt ansvar for at bekæmpe mistrivsel og ensomhed blandt børn og unge i Lejre.

Kom til fyraftensmøde og hør hvordan du kan bidrage til arbejdet:

8. juni kl. 17.00-18.30 i  Det Gamle Mejeri Domus Felix, Bygaden 20 i Lejre

Program:

  • Velkomst v./ borgmester Mette Touborg
  • Når børn og unge er ensomme og ikke rigtig hører til: Perspektiver v./ Ventilen samt Headspace, Roskilde
  • En ung fra Ventilen fortæller om at have ensomhed inde på livet
  • Hvordan kan man deltage i arbejdet mod ensomhed og mistrivsel blandt børn og unge i Lejre? v./Socialt Udviklingscenter SUS
  • Spørgsmål og dialog

Tilmelding på sus@sus.dk- gerne inden d. 3. juni

Vi håber at se dig!

Mange hilsner
Mette Touborg