It-frivillige tilbyder hjælp til digital post

Alle, der ikke har søgt om fritagelse for at modtage posten fra offentlige myndigheder (herunder Lejre Kommune) digitalt, har fra 1. november 2014 fået oprettet en digital postkasse.

Skrevet den. 20. november 2014

Er du ikke klar til at modtage din post digitalt, kan du få hjælp af en af de it-frivillige.

Lejre Bibliotekerne og Borgerservice

Du kan også hente hjælp på bibliotekerne - hver torsdag kan du for eksempel bestille en halv times hjælp på Hvalsø Bibliotek mellem kl. 14 og 16 og på Kirke Hyllinge Bibliotek onsdag mellem kl. 16 og 17. Husk at bestille tid hos Marianne Vergmann eller Ulf Andersen på tlf. 46 46 16 46.

Du kan altid få hjælp i Borgerservice på Hvalsø Rådhus indenfor åbningstiderne.