Lejre Jobcenter søger engageret rådgiver i Team Sygedagpenge pr. 1. oktober

Kan du skabe gode relationer til borgerne ? Er du god til at samarbejde med borgeren i centrum ? Tror du på, at arbejde spiller en vigtig rolle i menneskers liv ?

Skrevet den. 31. juli 2017

Om jobbet

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Sygedagpengeopfølgning
  • Afholdelse af møder på borgernes arbejdsplads med henblik på arbejdsfastholdelse
  • Koordinering og igangsættelse af indsatser i forhold til tilbagevenden til arbejde eller afklaring af arbejdsevnen
  • Gøre sager klar til kommunens rehabiliteringsteam

Om dig

Vi ønsker os en kollega som kan

  • Samarbejde på tværs af kommunen
  • Se muligheder frem for begrænsninger
  • Skabe gode relationer til borgerne

Vi ser også gerne, at du har en socialfaglig uddannelsesbaggrund

Om os – du bliver en del af Team Sygedagpenge

Du bliver en del af Afdelingen for Jobrehabilitering, hvor vi med vores høje faglighed arbejder på at bringe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Det er et sted med en uformel tone og arbejdsdage, der aldrig ligner hinanden. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden med at sikre en god brugeroplevelse for borgerne.

Lejre Kommune er et sted med plads til gode ideer. Vi nytænker livet på landet og er tæt på byen. Et sted med fællesskaber. Både for vores borgere og for hinanden på arbejdspladsen. Her er borgere, politikere og embedsmænd tæt på hinanden. Vi bygger den moderne landsby med kvalitet i centrum. Er det et sted, du har lyst til at arbejde?

Løn og ansættelse

Vores nye kollega skal helst begynde den 1. oktober. Du vil blive ansat på 37 timer om ugen efter gældende overenskomst. Du vil komme til at arbejde på Hvalsø Rådhus, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.

Sådan søger du

Send en ansøgning til giro@lejre.dk  senest 17. august kl. 12. Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Gitte Rønman tlf. 24 92 92 89. Vi glæder os til at høre fra dig.