Har du lyst til nye og spændende udfordringer, er du måske vores nye social og sundhedsassistent kollega?

Er du Social og sundhedsassistent uddannet, sætter du en ære i at yde omsorg for andre mennesker, har du en positiv tilgang til livet og er du generelt et harmonisk menneske, så er du måske vores nye kollega i Ældrecenteret Ammershøjparken.

Skrevet den. 19. juli 2017

Ældrecenteret Ammershøjparken er beliggende i Kirke Hyllinge i Lejre Kommune.
Det består af 5 huse hvor der bor 10 dejlige ældre mennesker i hvert hus.
Centeret er 12 år gammelt, og plejeprincipperne bygger på Leve & Bo konceptet, hvor beboernes hverdag er omdrejningspunktet, med udgangspunkt i den enkeltes behov. Beboernes velbefindende ligger os alle på sinde, om du er leder, administrativ, eller plejemedarbejder.

Ældrecenteret er organiseret således at medarbejdergrupperne i høj grad er bygget op i medstyrende teams og der arbejdes ud fra den rehabiliterende tilgang.

Følgende stillinger er ledige pr. 1. oktober 2017 eller snarest derefter.

2 Dagvagter - 30 timer pr. uge, med arbejde hver anden weekend.

Der vil være mulighed for at tage ekstra vagter, hvis det er ønskeligt.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 35.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst og principperne i "ny løn".
Ved ansættelse kræver kommunen straffeattest.

Du er velkommen til at kontakte Gruppeleder Inge Mortensen på tlf. 6010 0436 eller Britta Larsen på tlf. 6010 0435 for spørgsmål vedrørende stillingen.

Lyder ovenstående som noget for dig, skal du sende din ansøgning med relevante bilag senest den 22. august 2017 kl. 08.00 til Heidi Jehnmann på mail: hjeh@lejre.dk.