Lejre Kommune søger resultatorienteret virksomhedskonsulent med socialrådgiver baggrund eller erfaring fra beskæftigelsesindsatsen

Til Jobcenter Lejre søges en dygtig virksomhedskonsulent til en fast stilling på 37 timer ugentligt. Jobcenter Lejre har store ambitioner på beskæftigelsesområdet.

Skrevet den. 9. august 2017

Vi er i toppen over kommuner med lav ledighed og arbejder målrettet med at udvikle indsatsen, så vi bibeholder vores gode position.  Hvis du brænder for at bidrage til en succes, hører vi gerne fra dig.

For at få succes som virksomhedskonsulent, er du god til:

  • At åbne døre til virksomhederne, kan dokumentere resultater med canvas og jobskabelse
  • At sikre datadisciplin og har flair for at formidle din viden skriftligt og mundtligt
  • At bidrage til videreudvikling af Jobcenter Lejres services

I samarbejde med kompetente og ambitiøse kolleger skal du skabe jobåbninger og bringe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Du har erfaring med at arbejde indenfor rammerne af beskæftigelseslovgivningen, bred og opdateret viden om arbejdsmarkedet og kendskab til uddannelsesområdet.

Du arbejder netværksskabende og behersker alle elementer omkring virksomhedsplacering af borgerne. Du har flair for systematisk skriftlig dokumentation af borgerforløb. Du er overbevisende og vedholdende i arbejdet med at opnå resultater og har lyst til at indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde.

Målgruppen er job og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsborgere samt forsikrede ledige.

Som virksomhedskonsulent har du erfaring med at:

  • Opsøge og skabe professionelle relationer med erhvervslivet med henblik på at skabe jobs indenfor et bredt felt af forskellige arbejdsområder
  • Samarbejde med borgere og virksomheder omkring at opstille og forfølge mål for den enkelte borger, sikre tæt opfølgning, der støtter op om progression for borger og udvikler virksomhedssamarbejdet
  • Arbejde med borgere, kan møde den enkelte på en ligeværdig måde og vise forståelse for den enkeltes særlige ressourcer og udfordringer, samtidig med at du stiller krav
  • Yde kvalificeret vejledning om støttet beskæftigelse, voksenlærling, IGU etc.
  • Være god til at samarbejde på tværs af afdelinger, og have forståelse for, samt kunne begå dig i en politisk styret organisation
  • Arbejde med motivation, forandringsprocesser samt refleksion over eget bidrag til udvikling af indsatsen

Løn og ansættelsesforhold:

Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Vi har betalt frokostpause, mulighed for flextid.

Du skal have kørekort og bil til rådighed. Du får kørselsgodtgørelse efter Statens takster.

Forventet tiltrædelse 01. 10. 2017.

Har du spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Jimmy Bang på jiba@lejre.dk eller 2492 9105 eller afdelingschef Lasse Bjerregaard på Labj@lejre.dk, så vil du blive ringet op.

Sådan søger du

Mail ansøgning til jobcenter@lejre.dk, senest d. 21. 08. 2017 klokken 12.00. Mrk. ”Ansøgning virksomhedskonsulent, team virksomhedsservice samt dit navn” i emnefeltet. Samtaler forventes afholdt fredag d. 25. 08. 2017, 2. runde samtaler tirsdag d. 29. 08. 2017.

Lejre kommune er Vores Sted. Vi løser kerneopgaver for og sammen med borgerne, for at understøtte det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Læs mere på: www.lejre.dk/voressted