Tilmelding til Kunstdage i Pinsen

Kunstdage i pinsen er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor kunstnere, kunsthåndværkere og gallerier i 6 midt- og vestsjællandske kommuner åbner dørene for alle interesserede.

Er du kunstner, kunsthåndværker eller har et udstillingssted, har du mulighed for at deltage i kunstdagene. Kunstdagene er for både amatører og professionelle. Det koster 800 kr. at deltage. Når du tilmelder dig, forpligter du dig til en minimumsåbningstid fra kl. 11.00-17.00 alle tre dage.

Se mere her: www.kunstipinsen.dk BEMÆRK! Hjemmesiden er endnu ikke opdateret for 2017.

Tilmeld dig her

I skemaet nedenfor kan du tilmelde dig Kunstdage i pinsen, der afholdes lørdag den 3. juni - mandag den 5. juni 201. Tilmeldingen er bindende.

Når du tilmelder dig, skal du have en kort tekst (max. 150 tegn) klar, hvor du præsenterer dit udstillingssted/kunst og et digitalt billede af dette. Tekst og billede skal bruges på hjemmesiden og til en folder, der præsenterer de kunstnere, der deltager.

Det koster 800 kr. at deltage. Du skal indbetale beløbet til: Danske Bank registreringsnummer 4319 kontonummer 0010191351 og mærke din indbetaling med "Kunstdage i Pinsen 2017" og dit navn.

Deadline for tilmelding og indbetaling er mandag d. 20. februar 2017

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kulturkonsulent Anne Lumholt, alum@lejre.dk

Om kunstdagene

Kunst og pinse er blevet en tradition i det midt- og vestsjællandske. Sidste år åbnede over 100 kunstnere, udstillingssteder og kunsthåndværkere dørene for alle interesserede, og bød på en bred vifte af forskellige kunstneriske udtryk, genrer og håndværk. Kunstdage i pinsen er et samarbejde mellem Lejre, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Holbæk og Sorø Kommune. Projektet støttes af Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Informationsfolder og annoncering

Der udgives hvert år en folder, hvor der er en kort præsentation af de kunstnere, der er en del af kunstdage i pinsen, og et kort over hvor i regionen, de udstiller. Folderen bliver sammen med plakater delt rundt til kunstnerne, biblioteker og turistbureauer. Der er desuden en hjemmeside til kunstdagene, og der bliver tillige både annonceret i lokale og landsdækkende aviser samt kunstaviser.

Skriv udstillingsstedets navn
Skriv adresse/udstillingsadresse
Skriv dit postnummer
Skriv dit telefonnummer
Skriv din webside