Flere måder at begynde på

Der er flere måder at begynde uddannelsen på. Måden afhænger af din baggrund, når du starter:

Fra 9. eller 10. klasse

Hvis du går i gang direkte efter 9. eller 10. klasse eller inden 1. september året efter, at du er gået ud af skolen, begynder du normalt på et grundforløb, der varer 1 år (2 X 20 uger, grundforløb 1+2).

Under 25 år

Er det mere end et år siden, du har forladt 9. eller 10. klasse, og er du under 25 år, begynder du din uddannelse i grundforløbets 2. del (20 uger).

Over 25 år

Er du fyldt 25 år, kan du begynde på uddannelsen efter en kompetencevurdering. Din uddannelse tilrettelægges individuelt og afhængigt af dine erfaringer. Kompetencevurderingen foretages af SosuSjælland.