Erhverv Lejre

Hvis du afspiller denne video, skal du være opmærksom på, at Youtube sætter cookies på den enhed. Link til Youtubes privatlivspolitik

Erhverv Lejre er din indgang til etablering, udvikling og drift af virksomhed i Lejre Kommune

Vi står klar til at hjælpe dig, uanset om du er iværksætter eller driver en etableret virksomhed.

Når du driver virksomhed i Lejre Kommune, bliver du en del af et mangfoldigt og ambitiøst erhvervsliv i rivende udvikling. Her kan du og din virksomhed nyde godt af hovedstadsregionens kundegrundlag, adgang til kvalificeret arbejdskraft og moderne infrastruktur - midt på Sjælland og midt i naturen.

Rammevilkårene for erhvervslivet er gode og stabile. Lejre Kommune opkræver ikke dækningsafgift på erhvervsejendomme, hvilket yderligere styrker de gunstige vilkår for virksomheder i vores område.

Erhverv Lejre samler alle Lejre Kommunes tilbud til dig og din virksomhed ét sted. Vi kan blandt andet tilbyde:

  • Afklaring af hvilke tilladelser etablering eller udvidelse af din virksomhed kræver.
  • Uvildig og fortrolig sparring om opstart, udvikling og drift af din virksomhed.
  • Hjælp til rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere.
  • At finde lokale samarbejdspartnere og netværk med relevans for dig.
  • Dialog om at blive leverandør til Lejre Kommune.