Voksenlærling

En typisk voksenlærling er en ikke-faglært person over 25 år, der gennemfører et lærlingeforløb med skiftevis skole- og praktikperioder.

Voksenlærlingeordningen giver din virksomhed mulighed for at opkvalificerer egne medarbejdere, eller for at ansætte en ny medarbejder som voksenlærling, og dermed være med til at forebygge fremtidig mangel på faglært arbejdskraft i virksomheden.

Jobcenter Lejre kan hjælpe din virksomhed med at få medarbejdere eller ledige borgere, der er fyldt 25 år, i voksenlære.

Hvis ansættelsen sker inden for et fag med mangel på arbejdskraft, kan virksomheden få tilskud til aftalen. Du kan se hvilke fag det drejer sig om hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her kan du også læse mere om ordningen.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte Jobcenter Lejre for at høre mere.