Budget og regnskab

Hvert år skal kommunerne udarbejde et budget, hvor kommunalbestyrelsen beslutter, hvad kommunens penge skal bruges til.

Et budget er en oversigt over kommunens indtægter og udgifter. Indtægterne i en kommune kommer hovedsageligt fra skatteindtægter, men også via tilskud fra staten og udligning kommunerne imellem. Udgifterne dækker alle de områder, som kommunen driver, såsom skoler, børnehaver, ældrepleje og meget andet.

Budgettet skal balancere, hvilket vil sige, at indtægter og udgifter skal være lige store.

Et kommunalt budget udarbejdes for fire år (selve budgetåret samt 3 "overslagsår"). Derfor hedder det eksempelvis "Budget 2017-2020".

Budgettet er dog kun bindende for selve budgetåret. Derfor er det altid det kommende budgetår, politikerne forhandler om.

Se eller gense orienteringsmødet om rammerne for budget 2024-27

Budget

Luk alle
Åben alle

Høring om budgetreduktion i 2023 og frem

Høring om udmøntning af Budgetbeslutning fra 2021 om budgetreduktion på 15 mio. kr. i årene 2023 og frem

 

Budget 2024

Læs budgetaftalen her

Befolkningsprognose

Se tabel for befolkningsprognosen her

Budgetstrategi 2024-2027

Kommunalbestyrelsen vedtog mandag den 30. januar 2023 budgetstrategi 2024-2027. Se sagen med bilag her. (Punkt 4 – Budgetstrategi 2024-27)

Overordnet tidsplan
Budgetseminar 1
25. maj 2023

Budgetseminar 2
17.-18. august 2023

Økonomiudvalgsmøde – 1. behandling af budget
28. august 2023

Online borgermøde om budget 2024
30. august 2023 kl. 19.00-21.00

Kommunalbestyrelsesmøde – 1. behandling af budget
4. september 2023

Høringsperiode
Fra den 30. august 2023 til den 21. september 2023

Politiske forhandlinger om endeligt budgetforslag
September 2023

Økonomiudvalgsmøde – 2. behandling af budget
2. oktober 2023

Kommunalbestyrelsesmøde – 2. behandling af budget
9. oktober 2023

Proces og nøgletal

Luk alle
Åben alle

Budgetprocessen

Budgetprocessen begynder allerede i starten af året med tekniske prognoser og beregninger, men det er først i sensommeren og efteråret, at de politiske forhandlinger tager fart.

Kort fortalt består budgetprocessen i Lejre Kommune af følgende trin:

  • Januar: Budgetproces og tidsplan for kommende års budgetlægning vedtages politisk
  • Forår: Tekniske fremskrivninger, prognoser og analyser foretages
  • Maj: Budgetseminar 1
  • Juni: Regeringen og KL indgår en økonomiaftale. Dermed kender kommunerne deres ramme for det kommende budget
  • Juni: Budgetseminar 2
  • August: Budgetseminar 3
  • September: 1. behandling af budgettet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
  • September: Høringsperiode, hvor alle høringsberettigede kan komme med høringssvar til budgetforslaget
  • Oktober: 2. behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen (endelig vedtagelse af budgettet)

Nøgletal - herunder befolkningsprognose

Her kan du læse mere om nøgletal for Lejre Kommune.

Du kan blandt andet finde informationer om indbyggertal, areal, befolkningsprognose og skatteprocent. 

Se nøgletal - herunder befolkningsprognose