Kollektiv trafik

Lejre Kommunes kollektive trafik består af tog, busser, skolebusser, telebus og flextur. Her kan du, under de forskellige punkter, læse mere om de enkelte muligheder i Lejre Kommune.

Telebus

Telebussen er et tilbud til dig, der ikke har mulighed for at benytte de almindelige busforbindelser.

Telebussen kører faste ruter morgen og eftermiddag, så skolebørnene kan benytte den til og fra skole.

Når Telebussen ikke kører faste ruter, kan du bestille den på telefon 70 20 78 29.

Her kan du læse om de aktuelle spørgsmål angående Telebus:

Spørgsmål Svar
Hvad er en telebus? Telebussen er et tilbud til busdrift på de strækninger, hvor der ikke køre rutebusser. Det betyder, at hvis din rejser er på strækning, hvor der er en rutebus skal denne benyttes.
Hvordan bestiller jeg telebussen? Når Telebussen ikke kører faste ruter, kan du bestille den på telefon 70 20 78 29.
Hvornår kører telebussen? Telebussen kører skolebuskørsel i hverdage morgen og eftermiddag, ligesom der er faste afgange mellem Hvalsø og Kirke Hyllinge sidst på eftermiddagen. Herudover kører telebussen, de turen den er bestilt til. Telebussen kører til kl. 24.00.


Flextur

Movia tilbyder Flextur i Lejre Kommune. Med Flextur bestemmer du selv, hvor du vil hentes og sættes af.

Flextur samler flere kørsler i samme vogn, men du betaler kun for den direkte afstand mellem dine destinationer.

Du skal bestille Flextur senest to timer før, du vil hentes. Du kan benytte Flextur alle dage mellem kl. 06.00 og 23.00.

Du kan få yderligere information og bestille Flextur på www.moviatrafik.dk eller på telefon 70 26 27 27.

Her kan du læse om de aktuelle spørgsmål angående Flextur:

Spørgsmål Svar
Hvad er Flextur? Flextur - et tilbud når de almindelige buslinjer ikke passer til dit behov. En Flextur er ikke som en almindelig bustur. Det er en tur, du bestiller på det tidspunkt, du ønsker. En Flextur har ingen fast køreplan. Du bliver hentet ved kantstenen - af en minibus eller en taxa - men det er ikke taxakørsel. Du kører ofte sammen med andre, der også har bestilt kørsel. Så du kører ikke nødvendigvis den direkte vej, men betaler naturligvis kun for den direkte afstand til din destination. Alle kan benytte Flexture.
Hvordan bestiller jeg Flextur? Du kan bestille din tur på nettet www.moviatrafik.dk/flextur, via Movias Flextur-app direkte fra din mobil eller på telefon 7026 2727. Du spare 10% hvis du bestiller via mobil-appen. Læse mere på www.moviatrafik.dk/flextur.
Hvornår kører Flextur? Flextur kører alle dage fra kl. 6-23 i de kommuner, som er tilknyttet ordningen. Bestil din Flextur senest to timer før, du ønsker at blive hentet. Du får altid oplyst det præcise afhentningstidspunkt.
Hvor kan jeg komme hen med Flextur? En Flextur er ikke som en almindelig bustur. Du kan nemlig blive hentet derhjemme, i rideskolen, i biografen, lægen, supermarked eller hvor som helst. Og du kan naturligvis blive kørt hjem igen. Du kan med andre ord bestille en Flextur til det tidspunkt, du ønsker, for en Flextur har nemlig ingen fast køreplan. Den bestemmer du! Til modsætning fra telebussen er du heller ikke afhængig af kommunegrænser, så du kan køre på tværs uden problemer eller uden at skulle skifte transportmiddel. Du må gerne bestille Flextur på rejser hvor du ellers kunne have bruge rutebus eller tog til modsætning fra telebussen.
Hvad koster Flextur? Startgebyret er 24 kr., som dækker de første 10 km, herefter koster det 6 kr. pr. km. Startgebyret stiger til 36 kr. hvis din rejse krydser kommunegrænsen. Børn under 16 år (uden følgeskab af en voksen) betaler halv pris.

  

Tog

I Hvalsø og Lejre finder du togstationer med regionaltog til og fra blandt andet København, Høje-Taastrup, Roskilde, Holbæk og Kalundborg.

Du finder køreplanerne til og fra Hvalsø og Lejre her

Skolebusser

Formålet med skolebusserne er at køre skoleelever til og fra skole, hvilket køreplanerne afspejler.

Her kan du se buslinjerne til skolerne. Du finder køreplanerne på Movias hjemmeside.

  • Bramsnæsvigskolen: 218, 219, 228 og 231
  • Hvalsø skole: 215, 219 og 236
  • Kirke Hyllinge skole: 218, 219, 221, 230R og 228
  • Kirke Såby skole: 236 og 219
  • Osted skole: 215, 240 og 207

Trællerupskole har lukket skolebuskørsel

Allerslev Skole har lukket skolebuskørsel

Rejsekort

Rejsekort er et billetsystem, der samler alle landets takstområder, rabatordninger, trafikselskaber og billetsystemer i ét fælles system.

Rejsekortet fungerer i alle busser, tog og Metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Kortet fungerer herudover i DSB's og Arrivas tog i hele landet og i busser og lokalbaner flere steder i Jylland.

Rejsekortet indeholder en chip, som gør det muligt at registrere og afregne, hvor du rejser. Med en tank-op-aftale bliver der overført penge fra dit dankort, hver gang saldoen på dit rejsekort når et vist minimum.

Rejsekort

I stedet for papklippekortene kan du bestille et rejsekort, som du kan benytte i alle busser, tog og metro i hele hovedstadsområdet, på resten af Sjælland, Lolland, Falster og Møn, Sønderjylland, Nordjylland samt i alle DSB- og Arriva-tog i hele Danmark.

Læs mere om rejsekort her

Rejsekort til erhverv

Rejsekort erhverv er et rejsekort, som en institution, skole, myndighed, organisation eller virksomhed ejer og låner ud til sine medarbejdere til rejser med bus, tog og metro.

Rejsekort erhverv:

  • gør det nemt at samle alle institutionens/myndighedens rejser med bus, tog og metro• giver hurtigt overblik over rejser med månedlige forbrugsoversigter
  • kan deles mellem flere medarbejdere
  • gør det enkelt at rejse flere sammen på ét kort - helt op til 29 personer
  • har altid en tank-op-aftale - og skal aldrig tankes op manuelt
  • kan bruges som supplement til skoleklasse- eller institutionskort.


Yderligere information kan også ses på www.rejsekort.dk/erhverv.

Cykel med i bussen

Husk at du gerne må tage din cykel med i bussen.

Du må medbringe én cykel

Adgangen gælder kun almindelige cykler og ikke ladcykler eller lignende

Det er chaufføren, der bestemmer, om der er plads til din cykel

Du skal købe en cykelbillet forud for turen. Billetten kan købes via app'en Mobilbilletter eller en sms med teksten "Cykel" til 1415. Desuden kan du tage cyklen med på dit rejsekort. Du skal bare huske at checke cyklen ind på en rejsekortautomat eller hos chaufføren.

For mere information se her