Sundhedsplejen

Alle børnefamilier kan hente råd og vejledning om sundhed, udvikling og trivsel hos sundhedsplejersken

Sundhedsplejens mål er at støtte familier i at varetage barnets og den unges sundhed og udvikling i en positiv retning. Det gøres ved tilbud til familier bosat i Lejre Kommune med børn fra 0-16 år. Sundhedsplejen tilbyder:

  • Graviditetsbesøg 
  • Telefonrådgivning 2-3 døgn efter fødsel
  • Barselsbesøg 4-6 døgn efter fødsel 
  • Hjemmebesøg til spæd- og småbørnsfamilier
  • Ammerådgivning
  • Telefonrådgivning til forældre med børn 0-6 år
  • Forældregrupper til forældre på barselsorlov
  • Barselscafe - Forstå din baby
  • Sundhedssamtaler til skoleelever i 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse og 9. klasse
  • Sundhedskonsultationer på skoler
  • Rådgivning til børn og unge med overvægt

                                                                                                                                               

                      

 

Luk alle
Åben alle

Kontakt din sundhedsplejerske

www.sundhedsvejen.dk kan du kommunikere med din sundhedsplejerske og følge dit barns udvikling ved at se journalnotater og målinger. Du kan også se hvornår det næste besøg er aftalt til. Det er genvejen til din sundhedsplejerske. Du skal bruge MitID til at logge på.

Sundhedsplejersker træffes i hverdage på telefon eller via sundhedsvejen.dk.

SMS kan kun benyttes til bestilling og aflysning af tider. 

Hvis sundhedsplejersken ikke træffes er du velkommen til at lægge en besked på telefon eller skrive på sundhedsvejen.dk. Du kan forvente svar inden for to hverdage.

 

Sundhedsplejersker

 

Tina Egebo Buhl

Tlf. 3068 0839

Distrikt: Kirke Hyllinge

Skole: Kirke Hyllinge skole 

Daginstitution: Børnehaven Birken; Børnehuset Fjordly; Hyllinge Børnehave

 

Pernille Waidtløw

Tlf. 2480 8887

Distrikt: Kirke Sonnerup, Ejby

Skole: Bramsnæsvig skole; Firkløverskolen

Daginstitution: Børnehuset Møllehuset; Børnehuset Hyllebjerget

 

Sanne Hentze

Tlf. 2365 6521

Distrikt: Kirke Såby

Skole: Kirke Såby skole; Sofiehøj friskole

Daginstitution: Børnehuset Tusindfryd; Børnegården Alsvej

 

Susan Tanzer

Tlf. 2125 8946

Distrikt:  Hvalsø Syd

Skole: Hvalsø Skole 

Daginstitution: Børnehuset Skovvejen; Børnehuset Den Grønne Kile

 

Laura Risom Olesen

Tlf. 2367 2285

Distrikt: Hvalsø Nord; Vester Såby

Skole: Hvalsø skole

Daginstitution: Skovvejens børnehave, Børnehuset Møllebjerghave

 

Janne Heebøll

Tlf. 2399 7174

Distrikt: Osted

Skole: Osted skole; Osted Friskole

Daginstitution: Børnehuset Lærkereden; Børnehuset Osted

 

Ane Søborg-Larsen

Tlf. 2441 8680

Distrikt:  Lejre

Skole: Allerslev skole

Daginstitution: Børnehuset Skjoldungerne; Lejre Børnehus

 

Camilla Peticzka-Ruda

Tlf. 2125 8250

Distrikt: Gevninge

Skole: Trællerup skole; Allerslev skole

Daginstitution: Idrætsinstitutionen Myretuen; Børnehuset Solsikken

 

Sundhedsplejerske studerende

Tlf. 5135 8666

Sygeplejerske ansat i uddannelsesstilling til sundhedsplejerske

Graviditetsbesøg

Sundhedsplejen tilbyder graviditetsbesøg 4-8 uger før termin til alle kommende forældre.

Besøget varer 60-90 minutter og begge forældre opfordres til at deltage, hvis det er muligt.

I graviditetsbesøget vil vi drøfte forventninger og evt. bekymringer til den første tid efter fødslen. Vi taler om amning og ernæring til den nyfødte, det at blive forælder og danne familie, gode og mindre gode erfaringer fra forældres egen opvækst, praktiske spørgsmål og drøfte hvordan forældre kan finde støtte og vejledning hos sundhedsplejersken til en god start.

Kommende forældre modtager brev i e-boks med tilbud om graviditetsbesøg. Hvis forældre ikke har modtaget besked i e-boks senest 8 uger før fødsel, og ønsker besøg, kan sundhedsplejen kontaktes på mail: sundhedsplejen@lejre.dk for en aftale.

Sundhedsplejen tilstræber at graviditetsbesøg tilbydes af den sundhedsplejerske som tilknyttes familien efter fødsel. Det er dog ikke altid muligt.

 

Hvornår kommer sundhedsplejersken på besøg

Sundhedsplejen modtager besked om fødsel fra hospital, fødeklinik og hjemmefødselsordningen.

Forældre ringes op af sundhedsplejersken på hverdage 2-3 døgn efter fødsel. Sundhedsplejersken vil spørge ind til barnets trivsel og forældrenes velbefindende. Her aftales tid for barselsbesøg i hjemmet.

Hjemmebesøg af sundhedsplejersken er et frivilligt tilbud til alle forældre med spæd- og småbørn. Sundhedsplejersken tilbyder 5-6 hjemmebesøg i barnets første leveår. Besøg tilbydes når barnets alder er:

  • 4-6 dage 
  • 10-14 dage 
  • 3-4 uger - tilbydes ved behov
  • 2-4 måneder
  • 4-6 måneder
  • 8-10 måneder

 

Besøg af sundhedsplejersken varer ca. 1 time og består af samtale med forældre og en fysisk undersøgelse af barnet. Fra 2-4 måneders alderen screenes barnet tillige for dets følelsesmæssige- og sociale udvikling. 

Forældre opfordres til at forberede sig til  sundhedsplejerskens besøg, og gerne nedskrive de spørgsmål og bekymringer der måtte være, for at sikre et godt udbytte.

Forældre har mulighed for at drøfte familieliv og forældrerolle og få rådgivning om barnets sundhedsmæssige udvikling og trivsel, herunder amning, ernæring, motorik, søvn, tilknytning, opdragelse m.m.

Husk at aflyse sundhedsplejerskens besøg ved sygdom i familien, så risiko for smitte reduceres.

1 1/2 års besøg tilbydes til:

  • Børn som passes hjemme
  • Børn i risiko for udvikling af overvægt
  • Børn som er født før terminsuge 32

Forældre kan kontakte sundhedsplejersken for tidsbestilling til ovenstående 1 1/2 års besøg.

 

Telefonrådgivning til småbørnsfamilier 0-6 år

Sundhedsplejersken tilbyder telefonrådgivning til forældre med børn fra 0-6 år. Kontaktinformation til distriktets sundhedsplejerske findes under kontakt din sundhedsplejerske.

Forældre kan hente rådgivning om amning og kost og ernæring til spæd- og småbørn, spiseudfordringer, inkontinens, søvn og uro, vægt- og vækstproblematik, motorik, sanser og sprogudvikling samt barnets psykiske udvikling og følelsesmæssige- og sociale kompetencer.

Ammerådgivning

Sundhedsplejerskerne i Lejre Kommune er alle uddannet til at hjælpe nybagte familier med at få etableret en amning. Alle familier bliver tilbudt et graviditets- og barselsbesøg, hvor amningen er i fokus. I besøgene vil familien af deres sundhedsplejerske få hjælp og støtte til amning.

Lejre Sundhedspleje har to uddannede IBCLC ammerådgivere. Ammerådgiverne har udover at tilbyde ammevejledning til opgave at holde sig ajourført i forhold til nyeste viden og er ansvarlig for kommunens ammestrategi. Alle sundhedsplejersker modtager undervisning i den nyeste viden inden for amning. 

Ved komplicerede amninger er der tilbud om fysisk ammerådgivning af en af vores to IBCLC ammerådgivere som træffes på onsdage mellem kl. 12.45-15 på Sundhedsplejens kontor på Hvalsø Rådhus. Husk at bestille tid og medbringe egen ammepude.

Du kan booke tid via nedenstående link: Tilmeldingsfrist er dagen før.

https://reservation.frontdesksuite.com/lejre/sundhed

For tidligt fødte børn

Sundhedsplejersker har en bred viden om børn som fødes for tidligt og er uddannet til at varetage undersøgelser og rådgivning til familier med for tidligt fødte børn.

Forældre til børn som fødes før 32. graviditetsuge tilbydes besøg af sundhedsplejerske med speciel viden og klinisk erfaring i neonatologi. Børn som fødes før 32. terminsuge tilses med hyppige besøg og forældre tilbydes fast kontakt med sundhedsplejersken frem til barnet er 1 1/2 år gammel.

 

Specialsundhedsplejersker i neonatologi:

 

Sanne Hentze

Tlf. 2365 6521

Distrikt for præmature: Nord

 

Susan Tanzer

Tlf. 2125 8946

Distrikt for præmature: Syd

Efterfødselsreaktioner hos forældre

At blive forældre og få et et barn opleves for de fleste som en de største begivenheder i livet. Men ligesom ved andre store livsbegivenheder er man sjældent kun lykkelig undervejs.

For nogle nybagte forældre, både mænd og kvinder, kan der i graviditeten og i det første år efter fødsel opleves forskellige grader af negative psykiske- og fysiske reaktioner som kan afstedkomme følelse af uoverskuelighed, magtesløshed, tristhed og manglende glæde i forældreskabet. Efterfødselsreaktioner kan afstedkomme følelse af ensomhed, på et tidspunkt hvor forældre måske har mere behov end nogensinde før for at blive hørt, rummet og forstået.

Sundhedsplejen tilbyder mødre og fædre en screening for  efterfødselsreaktioner når barnet er 2-4 måneder gammel eller efter behov. Screeningen består af en række spørgsmål til forældrenes trivsel og er sundhedsplejerskens redskab til at vurdere om forældre er i risiko for at udvikle en efterfødselsreaktion eller vurdere behovet for hjælp og støtte.

Forældre som oplever akutte og alvorlige symptomer på efterfødselsreaktion eller depression skal kontakte praktiserende læge for behandling.

Kontakt din sundhedsplejerske eller praktiserende læge, hvis du er bekymret for begyndende symptomer på efterfødselsreaktioner hos dig eller din partner.

Forældregrupper

Sundhedsplejen tilbyder forældre til nyfødte at deltage i en forældregruppe i familiens nærområde. Gruppen er tiltænkt den eller de forældre som er hjemme på barselsorlov.

Sundhedsplejersken sammensætter gruppen med 4-6 børn. Forældregrupper mødes i private hjem. Sundhedsplejersken deltager så vidt det er muligt første gang.

Sundhedsplejersken inviterer forældre til deltagelse ved en af de første besøg i hjemmet. 

Overvægt hos børn og unge

Familier med Børn og unge mellem 3-16 år kan i Sundhedsplejens BørneVægtCenter få rådgivning og støtte til vægtreduktion.

Familier tilbydes et behandlingsforløb med 6 mødegange fordelt over 12 måneder. Alle samtaler foregår i Sundhedsplejens BørneVægtCenter på Hvalsø Rådhus.

Familien tilknyttes en sundhedsplejerske og vil få rådgivning omkring vægtregulering, mad, spisemønstre samt motion. Sammen med familien laves en individuel plan, som støttes op med hjælp og vejledning til de udfordringer som familien møder undervejs.

Mål for behandling er individuel og kan variere i den enkelte familie. For nogle børn og unge kan målet være at stoppe vægtøgningen. For andre kan vægttab være et mål.

Yderligere information og tilmelding kan ske ved henvendelse til:

Ane Søborg-Larsen

Tlf. 2441 8680

Susan Tanzer

Tlf. 2125 8946


Julemærkehjem:

Sundhedsplejen samarbejder med Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde og kan tilbyde samtaler efter ophold på julemærkehjem

Kontakt:

Sanne Hentze 

Tlf. 2365 6521

 

Sundhedssamtaler og konsultation på skoler

Kontaktoplysninger for sundhedsplejersker på skoler findes på skolens hjemmeside eller under: kontakt din sundhedsplejerske.

Sundhedssamtaler til skoleelever:

0.kl: indskolingsundersøgelse med forældredeltagelse. Undersøgelsen tager udgangspunkt i skolebarnets helbredsmæssige forhold, barnets generelle udvikling til skolestart og afdækning af evt. sygdomme hos barnet eller i den nærmeste familie. Der foretages en fysisk undersøgelse af syn, hørelse, højde, vægt og skeletdeformiteter. Der drøftes sociale relationer, evt. psykiske forstyrrelser der hæmmer udviklingen, sove- og spisevaner, sproglig udvikling samt barnets kognitive- og motoriske færdigheder. Der noteres om barnet har fulgt de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis, samt vaccinationer.

Hvis indskolingsundersøgelsen viser behov for tværfaglig indsats sker det efter samråd med forældre og skolens ledelse.

2.kl: Sundhedssamtale med opfølgning på indskolingsundersøgelsen i 0.kl og en generel vurdering af barnets sundhed og trivsel. Der tilbydes funktionsundersøgelse af barnets syn og højde-vægtudvikling samt fokus på generel sundhedsoplysning.

5.kl: Sundhedssamtale med fokus på pubertet og udvikling og generel sundhedsoplysning. Der tilbydes funktionsundersøgelse af barnets syn og højde-vægtudvikling.

9.kl: Udskolingsundersøgelse som har til formål at give en samlet vurdering af den unges helbred og sundhed, umiddelbart inden den unge forlader skolen. Udskolingsundersøgelsen består af en fysisk funktionsundersøgelse og en individuel samtale der tilrettelægges sammen med den unge ud fra dennes ønsker og behov. Sundhedssamtalen omfatter drøftelse af sundhedsadfærd i forhold til tobak, alkohol, rusmidler, seksuel sundhed, HPV-vaccination samt helbredsmæssige forhold der kan få betydning for studie- eller erhvervsvalg.

Sundhedssamtalens form:

Sundhedssamtaler er altid individuelle og består af en fysisk funktionsundersøgelse og en samtale med barnet eller den unge om sundhed og trivsel. Alle elever undersøges i forhold til syn, hørelse og højde-vægtudvikling i henhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger. Undersøgelsens resultater drøftes ikke med elever i de yngste klasser. Forældre kontaktes hvis resultater kan have en negativ indflydelse på barnets sundhed og udvikling.

Hvis skolebarnet har symptomer på sygdom, eller hvis der er mistanke om sygdom kontaktes forældre og barnet/den unge henvises til praktiserende læge.

Åben Konsultation:

Hvis forældre og elever har behov for en samtale med sundhedsplejersken ud over de fastlagte tider kan sundhedsplejersken kontaktes for en aftale.

 

Barselscafe - Forstå din baby

Barselscafé

Forstå din baby – et gruppeforløb til forældre

Som forældre er I de vigtigste for jeres barns trivsel og udvikling. Det er jer, som jeres barn er mest knyttet til følelsesmæssigt og I er dem, der kender jeres barn bedst. Men selvom man bruger mange timer med sit barn hver dag, kan det sommetider stadig være svært at forstå præcis hvad ens barn har behov for.

Vi mødes til samtale og nærvær med deltagelse af to sundhedsplejersker. Der vil være et kort oplæg og gennem dialog i gruppen tager vi udgangspunkt i jeres oplevelse som forælder og hvad der aktuelt rører sig hos jer.

Tilbuddet vil styrke dig som forælder i at imødekomme jeres barns sociale og følelsesmæssige behov og dermed støtte barnets sundhed og udvikling i en positiv retning.

Tilbuddet  er et gruppeforløb over fire gange med ca. to til fire ugers mellemrum. Tidpunktet vil være fredage fra 9.30-11.30

Vi mødes på Hvalsø Rådhus, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.

Du tilmelder dig via din sundhedsplejerske

Har du spørgsmål kan du kontakte:

Tina Egebo Buhl; 30680839

Laura Risom Olesen 23672285